Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Temamøde: Bladgødskning

oktober 13 @ 09:00 - 11:00

Hvordan kan man anvende planteanalyser til at gødske efter, hvad er forskellen på planteanalyser og plantesaftanalyser? Og hvordan kan man selv analysere sine planter med en Brix-analyse?

Den 13. oktober kl. 09:00-11:00 inviterer vi til online temamøde om bladgødskning. Det kommer til at handle om planteanalyser, plantesaft-analyser og Brix tal. Du får indblik i mulighederne og kan være med til at forme nye afprøvninger i regi af Landmandsdrevet Innovation.

Vi sætter fokus på bladgødskning, fordi metoden kan være et værktøj til at målrette næringsstofferne til afgrøden og understøtte dens vækst gennem sæsonen. Bladgødskning kan blandt andet være relevant, når afgrøden har et øget behov for bestemte næringsstoffer, eller hvor forholdene i jorden begrænser plantens optagelse.

Vi ser nærmere på, hvornår bladgødskning giver en reel fordel, hvilke næringsstoffer der kan være relevante at tilføre gennem bladene, og hvordan man bedst får metoden til at fungere i praksis. Kan bladgødskning give mulighed for at opnå en højere næringsstofudnyttelse, måske med lavere input?

Dato: 13. oktober 2026
Tidspunkt: 09:00-11:00
Sted: Online via Teams
Det er gratis at deltage

Tilmeld dig temamødet her.

Program:

Kl. 9 Velkomst og introduktion

Kl. 9.05: Planteanalyser som beslutningsværktøj
Ved Tobias Hove Jensen fra BJ-Agro

  • praktisk anvendelse af planteanalyser til målrettet bladgødskning – fra tolkning af næringsstofstatus til valg og timing af næringsstoffer.

Kl. 9.30-9.35: Spørgsmål til Tobias

Kl. 9.35-10: Plantesaftsanalyser i praksis
Ved Ulrik Pers Interfiller

  • Plantesaftanalyser – hvor giver det mening?

Hvordan kan vi sikre os, at planten får, hvad den mangler?

Kl. 10-10.05 Spørgsmål til Ulrik

Kl. 10.05-10.10 Kort strækkeben pause

Kl. 10.10-10.35: Hvordan kan vi bruge Brixanalyser?
Ved rådgiver Ole Engellyst fra Rådgiving by Engellyst

  • hvordan anvendes en Brixmåler og hvad fortæller resultatet?
  • Erfaringer fra praksis med inputs til “do and don’t”.

10.35-10.40 Spørgsmål til Ole

10.40-10.55: Fælles diskussion

Er planteanalyser vejen mod en bedre næringsstofudnyttelse med lavere input?

10.55-11.00: Opsamling og tak for i dag

Hvis du har lyst, vil der efterfølgende være mulighed for at blive en del af en mindre temagruppe, hvor vi arbejder videre med konkrete spor i praksis. Kontakt info@landmandsdrevet.dk, hvis du vil være med i temagruppen.

 

Detaljer

Arrangør