Temamøde: Biomasse til biogene byggematerialer og tekstiler

Region Nord i Landmandsdrevet Innovation inviterer interesserede landbrugere til temamøde omkring biomasse til biogene byggematerialer og tekstiler.
Program:
9:30 – 10:00 Velkomst og morgenkaffe
10:00 -12:00 Temamøde online med eksperter:
– Trine Alette Panton – er Cand. Scient i kulturgeografi og har de seneste 8 år arbejdet med bæredygtigt byggeri, og særligt med biogene byggematerialer. Trine vil i sit oplæg fortælle om byggeriets behov for grøn omstilling med fokus på hvordan nye værdikæder på tværs af landbrug og byggeri kan være et middel til at løse begge sektorers klima- og miljøudfordringer – nøglen er dansk produktion af biogene byggematerialer qua bæredygtig arealanvendelse.
– Lars Nielsen – har arbejdet med både hamp, elefantgræs og brændenælder til bygge-, tekstil og plastindustrien. Han er bl.a. en af stifterne bag en virksomhed, der producerer hygiejnebind af hampefibre, og han ved en hel masse om hvad de 3 plantetyper kan bruges til.
– Bodil Engberg Pallesen, Teknologisk Institut – har mere end 20 års erfaring med udvikling af plantefibre til nye produkter, ikke mindst fra hamp.
12:00-13:00 Frokost
13:00-14:00 Status for markafprøvninger i Landmandsdrevet Innovation – Vidensdeling
14:15-15:00 Fremvisning af elefantgræs i marken v. Driftsleder Per Skov og Formand for dansk elefantgræsforening Jens Bonnerup
Dato: 29. oktober 2026
Tidspunkt: 09:30-15:00
Sted: Agillix, Horsøvej 11, 9500 Hobro. Du er også velkommen til at deltage i online temamødet fra 10:00-12:00
Tilmeldingsfrist: Den 26. oktober af hensyn til bestilling af forplejning
Det er gratis at deltage.

