Viden fra tidligere arrangementer

Referat af temamøde om sund jord

Tirsdag den 20. oktober afholdt Landmandsdrevet Innovation temamøde om sund jord. Der var 3 oplægsholdere med på mødet:

• Annette V. Vestergaard, faglig leder med speciale i planteavl, Teknologisk Institut talte om jordsundhed, kulstofdynamik og truslen under overfladen.
• Ole Engellyst, fra Rådgivning by Engellyst med speciale i jordfrugtbarhed talte om jorden under lup: Mikroliv, kompost-te og melasse.
• Pelle Riber, landmand, talte om sin rejse mod en sundere jord: Fra plov til holistisk afgræsning

Annette V. Vestergaard fortalte om jordsundhed, kulstofdynamik og truslen under overfladen

• Den sunde jord
• Hvad kan kulstof i jorden?
• Hvad kan kompost?
• Resultater i DOK trials (Schweiziske langvarige forsøg med forskellige dyrkningssystemer)
• Kulstofopbygning med efterafgrøder
• Hvad kan de forskellige kilder til C-opbygning gennem 10 år i 0-25 cm.
• Skadelig jordpakning
• Hvordan kan man forebygge pakning af jorden?

Præsentationen blev rundet af med en opfordring til at deltage i jordbundens dag.

• Den afholdes den 7. december 9.30-15.30.

Ole Engellyst fortalte om jorden under lup: Mikroliv, kompostte og melasse

• Dronefotos viser effekt af jord behandlet med kompostekstrakt
• Forsøg i havre med 3 gentagelser
• Et forsøg fra 2025 hos Axel Månsson i konventionelle løg
• Et forsøg med bladsaft analyser i økologiske aspargesbroccoli
• Løg sammenlignet med broccoli plantesaftanalyser
• Hvordan man laver kompost og kompostekstrakt
• Opsummering: jord er ikke bare jord

Pelle Riber fortalte om rejsen mod en sundere jord: Fra plov til holistisk afgræsning

• Hvordan Pelle Riber arbejder med jordsundhed
• Mikrolivet speedes op med holistisk afgræsning, men bremser kemi det så igen?
• I 2025 tog Pelle beslutningen om at lægge om til økologi
• Pelles planer og ideer for fremtiden
• Jordbær uden lugning
• Rug med undersåning
• Pløjefri økologi

Afrunding: Pelles konklusion: det er en helt anden måde at være landmand på. Det er en helt anden tankegang. Pelle synes, at det er en meget afslappende måde at være landmand og økolog på, hvor naturen bruges via køerne. Man skal ikke tænke på gødningspriser eller kemi. Man skal ikke ud og sprøjte om aftenen og natten. Pelle er godt tilfreds med skiftet.

Hvis du gerne vil have et mere dybdegående referat, så skriv til info@landmandsdrevet.dk. Så sender vi det til dig.

Tirsdag den 13. oktober afholdt Landmandsdrevet Innovation temamøde om bladgødskning.  Der var tre oplægsholdere med på mødet:

• Tobias Hove Jensen, agrobiolog og planteavlskonsulent fra BJ Agro talte om ”praktisk anvendelse af planteanalyser som beslutningsværktøj til målrettet bladgødskning”
• Ulrik Pers, jordbrugsteknolog og agro-specialist med speciale i planter og mikronæring fra Interfiller talte om ”plantesaftanalyser i praksis”
• Ole Engellyst, fra Rådgivning by Engellyst med speciale i jordfrugtbarhed talte om ”hvordan kan vi bruge Brixanalyser?”

Tobias Hove Jensen’s præsentation planteanalyser som beslutningsværktøj handlede om følgende:

• Hvad man gør for at mindske N med de større krav til næringsstofudnyttelse
• Behovsbestemt gødskning
• Planteanalyser i praksis
• Fra analyse til handling i marken

Afrunding: Planteanalyser giver indsigt i plantens aktuelle næringsstofstatus. Planteanalyser er et beslutningsværktøj – ikke en facitliste. Målet er bedre næringsstofudnyttelse – ikke mere bladgødskning.

Ulrik Pers’ præsentation plantesaftanalyser i praksis handlede om følgende:

• Plantesaftanalyser – hvorfor tager vi dem?
• Plantesaftanalyser – hvordan gør vi?
• Plantesaftanalyser versus planteanalyse

Afrunding: Ulrik sluttede af med at snakke om PH-værdier i planterne, og vandet og jorden, som udgør planternes komfortzone, som skal være mellem 5,0-7,0. Hvis man tildeler gødning, som er udenfor komfortzonen, så stresser det planten. Det samme er tilfældet inden for biostimulanter, hvor PH-værdien ikke må være nede under 5,0.

• Homeostasis er plantens naturlige reaktionsmønster. Påvirkes planten negativt, så forsøger planten at udligne forskellen som den negative påvirkning skabte.
• Den skjulte sult – kan det betale sig at forebygge mangeltilstande?
• Synergieffekten – gødningsblandinger virker ofte bedre, fordi de understøtter plantens samlede sundhed og evne til at omsætte næringsstoffer.
• Analyser – plantesaftanalyser – er nødvendige, hvis vi skal kortlægge mangler og overskud.
• Plantens komfortzone er mellem 5-7 i PH-værdi.

Ole Engellysts præsentation hvordan kan vi bruge Brixanalyser? handlede om følgende:

• Hvad er en Brix måling egentlig?
• Usikkerheder ved Brix målinger – hvad de påvirkes af?
• Hvordan måler man korrekt i marken?
• Hvad gør sukkeret for planten? (Hvorfor indikerer det plantens sundhed?)
• Brixanalysen er et udtryk for den mikrobielle aktivitet i planten

Opsamling: Man kan bruge Brix tallet til at sammenligne strategier for behandlinger, marker, sorter og dyrkningssystemer. Man kan følge effekten af en behandling over tid. Man kan fange stress i planten tidligt, og se om der er brug for at tage planteprøver og plantesaftprøver. Brixtallet kan understøtte dialogen med en planteavlsrådgiver og kollegaer.

Hvis du gerne vil have et mere dybdegående referat, så skriv til info@landmandsdrevet.dk. Så sender vi det til dig.

Den 14. september afholdt vi online temamøde om skårlægning. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Skårlægning er ikke kun forbeholdt frøgræs eller det traditionelle økologiske landbrug – det er et effektivt, mekanisk høstværktøj med stigende relevans i takt med udfasning af kemiske midler, udbredelsen af BNBO-arealer og krav om sprøjtefri dyrkning. Det var hovedkonklusionen på det netop afholdte temamøde i regi af Landmandsdrevet Innovation, hvor økologisk landmand Nick Ziegler delte ud af sine mangeårige erfaringer med skårlægning af over 3.000 hektar årligt på Sjælland.

Hovedpointer fra mødet

• En mekanisk form for RoundUp: Skårlægning fungerer i praksis som en mekanisk nedvisning og sikrer en kontrolleret afmodning af afgrøden. Metoden opstod for Nick Zieglers vedkommende som et nødgreb i en lejesædsmark fyldt med fuglegræs, men har siden vist sig at have store faste fordele.
• Sikrere lagring uden plantesaft: Hvis det regner op til høst, gror ukrudtet hurtigt frem. Høstes afgrøden direkte, presses den sukkerholdige plantesaft fra ukrudtet ud over kernerne i tærskeren, hvilket øger risikoen for varmedannelse og svampeangreb på lageret betragteligt. Skårlægning tager dampen af ukrudtet, så det visner væk. Det giver en renere vare og en langt mere stabil og sikker lagring – særligt vigtigt i fugtige høstår.
• Afgrøder og erfaringer:
  • Hestebønner og ærter: Ærter har en tendens til at tvemodne, men modner jævnt af i skåret. Både ærter og hestebønner skrumper i skåret og bliver langt nemmere at lagerstyre uden risiko for mug. Nick har skårlagt sine hestebønner fast de seneste 10 år.
  • Spinatfrø: Efter bortfald af kemi til nedvisning er spinat blevet en stor skårlægningsafgrøde. Grøn spinat kan sagtens lægges ned, og man kan stort set kun gøre én fejl: at komme for sent i gang. Husk at tilpasse rækkeafstand og såmaskinebredde fra start, da man ikke kan tage enkeltrækker ad gangen.
  • Rug: Rug kræver stor påpasselighed. Det skal være temmelig modent (3-4 dage før normal høst), så kernerne ikke drysser af eller forbliver bløde. Kraftig rug kan give for store skårmængder til mejetærskeren.
  • Quinoa: Ny afgrøde med potentiale, men kræver opmærksomhed på stubbens bæreevne. Falder skåret til jorden i regnvejr, risikeres jordbakterier, som forringer afgrøden til konsumbrug.
• Korn tåler mere vand, end man tror: Stående korn (især byg) og afgrøder som raps og ærter tåler fint regnbyger og 8-10 dage i skåret, forudsat at skåret ligger luftigt og løftet på stubben.
• Maskiner og skårbredde: Skårlagte afgrøder forudsætter en mejetærsker med pickup. Nick vurderer 20 fod som den mest optimale arbejdsbredde. Mindre borde (15 fod) giver for tynde skår til store mejetærskere, mens 30 fod ofte skaber for store skår, der har svært ved at tørre igennem.
• Kørsel på sned: Ved faste kørespor eller store rækkeafstande risikerer skåret at falde ned mellem stubbene på den bare jord. Løsningen er at skårlægge på sned (skråt på såretningen), så stubbene bærer materialet frit oppe til lufttørring.
• Vær opmærksom på fugle: Duer og gæs kan volde store skader på skåret ved både at æde afgrøden og trampe skåret fladt, så det mister evnen til at tørre.
  
  Hvis du gerne vil have et mere dybdegående referat, så skriv til info@landmandsdrevet.dk. Så sender vi det til dig.

Den 3. september afholdt vi temamøde om skov på landbrugsjord. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Baggrund og formål

Mødet satte fokus på potentialet for skovrejsning på landbrugsjord i lyset af Den Grønne Treparts mål om 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Formålet i LDI-regi er at fremme innovation nedefra, hvor landmændenes praktiske erfaringer med jordbehandling og markdrift kobles med skovfaglig viden, samt at etablere konkrete temagrupper.

Skoven som afgrøde og dens økonomi

Skov er en flerårig afgrøde (35–100+ år), der rummer en række samtidige værdier:

Træproduktion & marked: Global efterspørgsel på træ forventes tredoblet frem mod 2050.

Sideværdier: Jagtleje, herlighed, øget ejendomsværdi, CO₂-lagring, grundvandsbeskyttelse (BNBO) og konjunkturhugst som likviditetsbuffer i svage høstår.

Sædskifte vs. skov: En 70-årig modelberegning viser, at den akkumulerede likviditet for et Almindeligt sædskifte og en rødgrankultur ender på stort set samme niveau. Med kommende kvælstofkrav og eventuelt køb af kvoter (f.eks. 1.000 kr./ha) kan skov blive det mest rentable valg. Hertil kommer den værdi som jagt- og herlighedsindtægter kan bibringe.

Driftsformål og praksis

Driftsformålet skal fastlægges før etablering, da det styrer artsvalg, tilskud og drift:

Produktion: Fokus på tilvækst, vedkvalitet og aktiv udtynding til flis, emballage og gavntræ.

Herlighed/jagt og natur: Fokus på variation, bryn, vildtvenlige strukturer eller naturlig dynamik.

Optimering af økonomien: Hurtigtvoksende nål (f.eks. Abies grandis) giver tidlig indtægt og klimarobusthed. Billigere etableringsmetoder (såning, naturlig tilgroning) kan vælges ved naturformål. Desuden kan landmanden spare udgifter ved selv at udføre jordbearbejdning og mekanisk renhold med egne markredskaber.

Økonomi, tilskud og skatteforhold

Etableringsomkostninger ved skovrejsning: Grundetablering koster ca. 35.000–45.000 kr./ha. Inkl. 3–5 årlige mekaniske renhold lander totalen på 75.000–95.000 kr./ha på god lerjord.

Tilskud kan bl.a. søges hos SGAV og Klimaskovfonden (ca. 75.500 kr./ha ved almindelig skov, hvor skovdrift er tilladt). For SGAVs tilskudsordning gælder:

• 500 kr./ha: Dækker etablering og pleje de første 8 år.
• 000 kr./ha: Indkomstkompensation for tabt jordværdi. Beløbet kan avancebeskattes (nedskrivning af jordens anskaffelsessum), hvorved skatten udskydes til ejendommen afstås.
• Urørt skov:Avancebeskatning kan ske med 52.000 kr./ha plus 15.000 kr./ha ved tinglysning.
• De 20.000 + 15.000 kr. behandles som en afståelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Udbetaling & støtte: SGAV udbetaler tilskuddet samlet efter én anmodning, mens Klimaskovfonden udbetaler i to rater. Grundbetalingen kan bevares på tilplantede arealer.

Deltagerinput og temagruppeforslag

Pil som vildtafværgning (konkret temagruppe): Massivt vildttryk (krondyr/dåvildt) giver store bideskader. Henrik (pileavler) foreslog energipil som foderbælter/fourageringsmarker langs skovhegn, der trækker vildtet væk fra kulturerne. Idéen undersøges som et afprøvningsprojekt i samarbejde med Agrovi og Teknologisk Institut.

Ånære lavbundsarealer: Udnyttelse af ekstensive, fugtige arealer (f.eks. 70–90 ha) til skov/jagt. Der gives tilskud til fugtig mineraljord (ikke tørvejord), hvor arter som rødel, poppel, ask, eg og pil kan indgå under gældende formkrav.

Jagtlovgivning: Drøftelse af lempeligere afskydningsregler/jagttider (jf. tysk model) for at mindske hegningsomkostninger ved skovrejsning.

Fredskovspligt og fleksibilitet: Tinglysning af fredskov medfører fald i jordværdi, men kravet knytter sig udelukkende til tilskudsordningerne. Egenfinansieret skovrejsning giver frihed til senere at rydde skoven igen.

Næste skridt

Facilitatorerne samler 4–5 interesserede lodsejere til en LDI-temagruppe om pil som vildtafværgning.

Den 28. maj afholdt vi temamøde om efterafgrøder og mellemafgrøder. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Efterafgrøder er ikke kun et lovkrav – de er et værdifuldt dyrkningsværktøj. Det var hovedkonklusionen på det netop afholdte temagruppemøde i regi af Landmandsdrevet Innovation, hvor specialkonsulent Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterede den nyeste viden og forsøgsresultater.

Herunder er de faglige og praktiske hovedpunkter fra mødet til dig, der ikke havde mulighed for at deltage, eller vil have genopfrisket hvad vi diskuterede under mødet.

Efterafgrøden som salgsafgrøde: Fokus på etablering og kvalitet

En afgørende forudsætning for at få fuldt udbytte af efterafgrøder er at prioritere dem på lige fod med salgsafgrøder. Det betyder fokus på etablering, vand, næring og etablering af et godt såbed. Halvhjertede løsninger undergraver efterafgrødens evne til at løse de opgaver, der skal gavne den efterfølgende hovedafgrøde og jordbunden.

Timing: Den gyldne skæringsdato er 10. august

Etableringstidspunktet er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på biomassen. Vækstpotentialet falder drastisk hen over august måned. Forsøg viser, at hvis efterafgrøden ikke kan være i jorden senest omkring 10. august, bør strategien genovervejes, evt. fra såning efter høst til forårsundersåning i dæksæden.

Synergieffekt: Blandinger overgår renbestand

Forsøg fra Aarhus Universitet dokumenterer en markant blandingseffekt. En divers sammensætning af f.eks. rajgræs, vejbred og rødkløver opnår en signifikant højere samlet biomasse, end når arterne dyrkes hver for sig. Arterne supplerer og stimulerer hinandens vækst over og under jorden.

Biomassemål: 100 % jorddække og solid rodudvikling

For at opnå fuld agronomisk effekt skal efterafgrøden sikre et hurtigt, 100 % tæt jorddække i efteråret og producere minimum 1–1,5 ton tørstof pr. hektar i overjordisk biomasse. En kraftig overjordisk vækst afspejler sig direkte i et dybdegående rodsystem, som løsner jorden, forbedrer strukturen (især på tunge lerjorde) og stimulerer jordbiologien.

Gødningsværdi: Kløver leverer op til 100 kg N pr. hektar

Kvælstoffiksering via bælgplanter rummer et enormt økonomisk og dyrkningsmæssigt potentiale. I langvarige eftervirkningsforsøg har rød- og hvidkløver leveret en eftervirkning svarende til op mod 100 kg udnyttet kvælstof pr. hektar til den efterfølgende afgrøde, mens opsamlingsafgrøder som olieræddike og rajgræs primært udmærker sig ved at binde restkvælstof.

Integreret bekæmpelse: Biologisk undertrykkelse af ukrudt

En tæt, veletableret efterafgrøde fungerer som et effektivt biologisk værn mod ukrudt. Forsøg dokumenterer en direkte sammenhæng mellem efterafgrødens dækningsgrad i efteråret og en reduceret ukrudtsbestand. Ved at lukke af for lyset undertrykkes spirende ukrudt fra høst og frem til vinteren.

Forfrugtsværdi: Mellemafgrøder sikrer hvedens tidlige start

Mellemafgrøder før vintersæd kan levere en direkte forfrugtsværdi på cirka 40 kg N. Forsøg viser, at vinterhvede etableret efter mellemafgrøder opnår en markant højere dyrkningssikkerhed og et stabilt udbytte – selv ved et reduceret tilført gødningsniveau tidligt på foråret.

Samsåning: Raps og hvidkløver i tæt partnerskab

Samsåning af vinterraps med 2–4 kg hvidkløver pr. hektar er en afprøvet og stærk metode. Hvidkløveren etablerer sig som en lav underskov under rapsen uden at genere høstarbejdet. Efter høst står kløveren tilbage, dækker jorden og hæmmer effektivt fremspiring af spildraps og ukrudt.

Teknologisk innovation: Brede rækker, droner og båndsprøjtning

Moderne teknikker vinder indpas i arbejdet med efterafgrøder. På mødet blev der drøftet flere innovative løsninger, herunder:

• Undersåning i vinterhvede på 30 cm båndafstand for at give lys til efterafgrøden.
• Båndsprøjtning i rækkesået raps som resistensbryder mod græsukrudt.
• Dronespredning af olieræddike før høst (inden 20. juli) som etableringsmetode til mellemafgrøder.

Erfaringsudveksling: Praktisk viden flytter grænserne

De mest robuste løsninger findes i krydsfeltet mellem forsøg og praktisk erfaring på bedrifterne. Uanset om det gælder succeser med nye blandinger eller værdifulde erfaringer fra fejlslagne etableringer, flytter vi os hurtigst, når vi deler resultaterne landmand til landmand. Det er det centrale formål med vores temagrupper.

Pointer fra temamødet, som blev afholdt den 11. marts 2026.

• Mange nyttedyr har en udbredelsesradius på ca. 70 m. Derfor skal der i et 24 meter system være blomsterstriber i hvert 3. kørespor og i et 36 meter system i hvert andet kørespor.
• Nyttedyr har brug for stabile, uforstyrrede overvintringssteder over flere år.
• Blomsterstriber over 1 meters brede giver levesteder. Dvs. sprøjtespor med bredde mellem 1,5-2 m + lidt udenfor er derfor brugbart.
• Tuegræsser er centrale, da de holder sig oprejste om vinteren, og rødder og hulrum skaber overvintringssteder for løbebiller.
• Kombinér tuegræsset med flerårige blomstrende urter, som kan virke som føde til bestøvere.
• Pil i læbælter eller hegn vil være godt, da den er en vigtig fødekæde for overvintrende insekter.
• Striberne kan etableres i maj, hvor den værste travlhed er overstået.
• Bekæmpelse af ukrudt som tidsler, gråbunke og kvik kan pletsprøjtes på konventionelle brug. På økologiske brug kan man slå 2-3 gange lige før problemukrudt blomstrer.
• En sikker dokumentation kræver langvarige og ressourcetunge forsøg. Afprøvninger under Landmandsdrevet Innovation kan være:
  • At vise praksis herunder etablering, udfordringer (tidsler mv.) og udvikling over tid (så andre landmænd tør kaste sig ud i det.)
  • At dokumentere, at striberne fungerer som levested/overvintringssted.
• Forslag til målinger:
  • Systematisk dokumentation via foto og video af etablering, vegetation over sæsonen, notater om vedligehold (slåning eller kemisk bekæmpelse af tidsler mm.)
  • Emergence traps, dvs. små “telte”/fælder over 0,5–1 m², opsat om vinteren i striben, hvor alt hvad der kommer op af jorden fanges og kan tælles.
  • Evt. simple observationer af skadedyrstryk nær og væk fra striber
• For at få nye ordninger ind i landbrugsstøtten kræves en meget høj accept i landbruget (landmændene skal opleve det som praktisk muligt og positivt) samt dokumentation for, at det ikke “gør ondt” på driften.
• Teknologisk Institut undersøger, om der kan laves en simpel registrering af overvintrende skadedyr som ikke er for omkostningstung.
• Landmænd der laver afprøvningen, kan hvis han har lyst, se om der er forskelle i angrebsgrad af skadedyr i afgrøden tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt i mellem 2 blomsterstriber.
• Landmænd kan, hvis muligt, vurdere, om der er forskelle i udbytte i afgrøde tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt imellem 2 blomsterstriber. Vurdering kan være visuel eller måles nemmere, hvis man har udbyttemåler.

På mødet deltog Bent Rasmussen, specialkonsulent inden for landbrugsnatur og naturpleje, fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, samt Thorsten Pedersen, som er landmand og med i Landmandsdrevet Innovation.