Viden fra tidligere arrangementer

Den 28. maj afholdt vi temamøde om efterafgrøder og mellemafgrøder. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Efterafgrøder er ikke kun et lovkrav – de er et værdifuldt dyrkningsværktøj. Det var hovedkonklusionen på det netop afholdte temagruppemøde i regi af Landmandsdrevet Innovation, hvor specialkonsulent Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterede den nyeste viden og forsøgsresultater.

Herunder er de faglige og praktiske hovedpunkter fra mødet til dig, der ikke havde mulighed for at deltage, eller vil have genopfrisket hvad vi diskuterede under mødet.

Efterafgrøden som salgsafgrøde: Fokus på etablering og kvalitet

En afgørende forudsætning for at få fuldt udbytte af efterafgrøder er at prioritere dem på lige fod med salgsafgrøder. Det betyder fokus på etablering, vand, næring og etablering af et godt såbed. Halvhjertede løsninger undergraver efterafgrødens evne til at løse de opgaver, der skal gavne den efterfølgende hovedafgrøde og jordbunden.

Timing: Den gyldne skæringsdato er 10. august

Etableringstidspunktet er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på biomassen. Vækstpotentialet falder drastisk hen over august måned. Forsøg viser, at hvis efterafgrøden ikke kan være i jorden senest omkring 10. august, bør strategien genovervejes, evt. fra såning efter høst til forårsundersåning i dæksæden.

Synergieffekt: Blandinger overgår renbestand

Forsøg fra Aarhus Universitet dokumenterer en markant blandingseffekt. En divers sammensætning af f.eks. rajgræs, vejbred og rødkløver opnår en signifikant højere samlet biomasse, end når arterne dyrkes hver for sig. Arterne supplerer og stimulerer hinandens vækst over og under jorden.

Biomassemål: 100 % jorddække og solid rodudvikling

For at opnå fuld agronomisk effekt skal efterafgrøden sikre et hurtigt, 100 % tæt jorddække i efteråret og producere minimum 1–1,5 ton tørstof pr. hektar i overjordisk biomasse. En kraftig overjordisk vækst afspejler sig direkte i et dybdegående rodsystem, som løsner jorden, forbedrer strukturen (især på tunge lerjorde) og stimulerer jordbiologien.

Gødningsværdi: Kløver leverer op til 100 kg N pr. hektar

Kvælstoffiksering via bælgplanter rummer et enormt økonomisk og dyrkningsmæssigt potentiale. I langvarige eftervirkningsforsøg har rød- og hvidkløver leveret en eftervirkning svarende til op mod 100 kg udnyttet kvælstof pr. hektar til den efterfølgende afgrøde, mens opsamlingsafgrøder som olieræddike og rajgræs primært udmærker sig ved at binde restkvælstof.

Integreret bekæmpelse: Biologisk undertrykkelse af ukrudt

En tæt, veletableret efterafgrøde fungerer som et effektivt biologisk værn mod ukrudt. Forsøg dokumenterer en direkte sammenhæng mellem efterafgrødens dækningsgrad i efteråret og en reduceret ukrudtsbestand. Ved at lukke af for lyset undertrykkes spirende ukrudt fra høst og frem til vinteren.

Forfrugtsværdi: Mellemafgrøder sikrer hvedens tidlige start

Mellemafgrøder før vintersæd kan levere en direkte forfrugtsværdi på cirka 40 kg N. Forsøg viser, at vinterhvede etableret efter mellemafgrøder opnår en markant højere dyrkningssikkerhed og et stabilt udbytte – selv ved et reduceret tilført gødningsniveau tidligt på foråret.

Samsåning: Raps og hvidkløver i tæt partnerskab

Samsåning af vinterraps med 2–4 kg hvidkløver pr. hektar er en afprøvet og stærk metode. Hvidkløveren etablerer sig som en lav underskov under rapsen uden at genere høstarbejdet. Efter høst står kløveren tilbage, dækker jorden og hæmmer effektivt fremspiring af spildraps og ukrudt.

Teknologisk innovation: Brede rækker, droner og båndsprøjtning

Moderne teknikker vinder indpas i arbejdet med efterafgrøder. På mødet blev der drøftet flere innovative løsninger, herunder:

• Undersåning i vinterhvede på 30 cm båndafstand for at give lys til efterafgrøden.
• Båndsprøjtning i rækkesået raps som resistensbryder mod græsukrudt.
• Dronespredning af olieræddike før høst (inden 20. juli) som etableringsmetode til mellemafgrøder.

Erfaringsudveksling: Praktisk viden flytter grænserne

De mest robuste løsninger findes i krydsfeltet mellem forsøg og praktisk erfaring på bedrifterne. Uanset om det gælder succeser med nye blandinger eller værdifulde erfaringer fra fejlslagne etableringer, flytter vi os hurtigst, når vi deler resultaterne landmand til landmand. Det er det centrale formål med vores temagrupper.

Pointer fra temamødet, som blev afholdt den 11. marts 2026.

• Mange nyttedyr har en udbredelsesradius på ca. 70 m. Derfor skal der i et 24 meter system være blomsterstriber i hvert 3. kørespor og i et 36 meter system i hvert andet kørespor.
• Nyttedyr har brug for stabile, uforstyrrede overvintringssteder over flere år.
• Blomsterstriber over 1 meters brede giver levesteder. Dvs. sprøjtespor med bredde mellem 1,5-2 m + lidt udenfor er derfor brugbart.
• Tuegræsser er centrale, da de holder sig oprejste om vinteren, og rødder og hulrum skaber overvintringssteder for løbebiller.
• Kombinér tuegræsset med flerårige blomstrende urter, som kan virke som føde til bestøvere.
• Pil i læbælter eller hegn vil være godt, da den er en vigtig fødekæde for overvintrende insekter.
• Striberne kan etableres i maj, hvor den værste travlhed er overstået.
• Bekæmpelse af ukrudt som tidsler, gråbunke og kvik kan pletsprøjtes på konventionelle brug. På økologiske brug kan man slå 2-3 gange lige før problemukrudt blomstrer.
• En sikker dokumentation kræver langvarige og ressourcetunge forsøg. Afprøvninger under Landmandsdrevet Innovation kan være:
  • At vise praksis herunder etablering, udfordringer (tidsler mv.) og udvikling over tid (så andre landmænd tør kaste sig ud i det.)
  • At dokumentere, at striberne fungerer som levested/overvintringssted.
• Forslag til målinger:
  • Systematisk dokumentation via foto og video af etablering, vegetation over sæsonen, notater om vedligehold (slåning eller kemisk bekæmpelse af tidsler mm.)
  • Emergence traps, dvs. små “telte”/fælder over 0,5–1 m², opsat om vinteren i striben, hvor alt hvad der kommer op af jorden fanges og kan tælles.
  • Evt. simple observationer af skadedyrstryk nær og væk fra striber
• For at få nye ordninger ind i landbrugsstøtten kræves en meget høj accept i landbruget (landmændene skal opleve det som praktisk muligt og positivt) samt dokumentation for, at det ikke “gør ondt” på driften.
• Teknologisk Institut undersøger, om der kan laves en simpel registrering af overvintrende skadedyr som ikke er for omkostningstung.
• Landmænd der laver afprøvningen, kan hvis han har lyst, se om der er forskelle i angrebsgrad af skadedyr i afgrøden tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt i mellem 2 blomsterstriber.
• Landmænd kan, hvis muligt, vurdere, om der er forskelle i udbytte i afgrøde tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt imellem 2 blomsterstriber. Vurdering kan være visuel eller måles nemmere, hvis man har udbyttemåler.

På mødet deltog Bent Rasmussen, specialkonsulent inden for landbrugsnatur og naturpleje, fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, samt Thorsten Pedersen, som er landmand og med i Landmandsdrevet Innovation.