Temamøde: Efterafgrøder og mellemafgrøder
maj 28 @ 09:00 - 10:30

Den 28. maj kl. 09:00-10:30 inviterer vi til temamøde om efterafgrøder og mellemafgrøder, hvor du kan få indblik i flere af de idéer og afprøvninger, der bliver arbejdet med i Landmandsdrevet Innovation.
Der er stor interesse for emnet blandt landmændene i projektet, og flere afprøvninger kredser allerede om, hvordan efterafgrøder og mellemafgrøder kan bruges i praksis til at styrke dyrkningen, forbedre jorden og håndtere udfordringer i marken.
På mødet deltager Dennis Weigelt Pedersen, specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som vil holde et introducerende oplæg om mellem- og efterafgrøder og dele sin viden og erfaringer på området.
Herefter bliver der mulighed for dialog og faglig sparring med udgangspunkt i de konkrete afprøvninger, der lige nu bliver arbejdet med i Landmandsdrevet Innovation.
Blandt emnerne er:
- Etablering af efter-/mellemafgrøde i raps
- Companion crop som flerårig efterafgrøde
- Valg af efterafgrøde i majs
- Undersået efterafgrøde i korn
- Efterafgrøder på to forskellige tidspunkter i vårbyg
- Kan kløver undertrykke ukrudt og forbedre jorden?
- Hjælpeafgrøde i raps mod jordlopper
- Undersået kløver i vårbyg
- Efterafgrøder i vinterhvede
- Efterafgrøder/mellemafgrøder som ukrudtsbekæmpelse