Gå til hovedindhold

Raps uden Kerb

Resumé

Kan en øget alternative ukrudtsbehandlinger kombineret med en øget rækkeafstand medfører en sikker dyrkning af raps uden brugen af planteværnet Kerb.

Om idéen

Med den forestående udfasning af ukrudtsmidlet Kerb står dansk rapsdyrkning over for en markant udfordring. Kerb har i mange år været en hjørnesten i bekæmpelsen af resistent græsukrudt. Uden dette aktivstof er der et akut behov for at udvikle og dokumentere nye, robuste strategier, der kan holde marken ren uden at gå på kompromis med udbyttet. 

Idéen bag denne afprøvning er at skifte fokus fra en rent kemisk enkeltløsning til en integreret og systemisk dyrkningsstrategi (IPM). Ved at kombinere øget rækkeafstand med en række synergistiske mekaniske, biologiske og præcisionsteknologiske værktøjer ønsker vi at undersøge, om vi kan skabe en fuldværdig erstatning for Kerb. 

Målet med projektet er således at give landmanden en konkret, gennemtestet “værktøjskasse”, der gør det muligt at fortsætte en sikker rapsdyrkning – også i en fremtid uden Kerb.

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvningen stammer fra denne ide, som du kan se ved at klikke her: rapsdyrkning uden Kerb.

Hvad tester vi?

Konkret afprøves flere centrale elementer: 

  • Øget rækkeafstand og radrensning: Ved at øge rækkeafstanden skabes der plads til effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse mellem rækkerne.  
  • Præcisionssprøjtning: For at minimere kemiforbruget og skåne miljøet testes potentialet i præcisionssprøjtning, på ukrudtet imellem rækkerne. 
  • Companion crops (hjælpeafgrøder): Etablering af hjælpeafgrøder (f.eks. foderært, bukkehorn eller hestebønne) sammen med rapsen skal bidrage til en biologisk undertrykkelse af ukrudtet i efteråret gennem tidlig bunddækning. 

For at sikre, at strategien er effektiv, evalueres afprøvningen på følgende parametre: 

  1. Ukrudtseffekt: Hvor effektivt formår de forskellige strateger at holde ukrudt nede sammenlignet med traditionel praksis? 
  1. Afgrødetolerance: Hvordan påvirkes rapsplanterne af den målrettede præcisionssprøjtning? Vi registrerer eventuelle skader eller væksthæmninger. 
  1. Udbytte og kvalitet: Det endelige succeskriterium er høstresultatet. Vi måler det samlede frøudbytte samt kvalitetsparametre for frøene, herunder f.eks. olieindhold. 

  

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.