Companion crop som flerårige efterafgrøder
Resumé
Om idéen
Ved at etablere flerårige companion crops i bunden af afgrøden kan man udnytte arealet bedre og forbedre jordens sundhed. Ved undersåning i raps med en flerårig underafgrøde som lucerne og/eller hvidkløver, kan rapsen høstes som normalt, hvorefter den flerårige underafgrøde bliver i jorden og bidrager til kvælstofbinding og jordstruktur. Når der året efter etablerer en ny hovedafgrøde, er de flerårige planter fra det foregående år stadig til stede og understøtter væksten. Denne metode kan fortsættes i 3–4 år, hvilket skaber et mere robust og bæredygtigt sædskifte, og tiltrækker snegle til underafgrøden, i stedet for at gå på hovedafgrøden.
Før etablering af hvede 2027 høstes companion crop, hvor slæt sendes til biogasanlæg, så man får betaling for de næringsstoffer er opsamlet af companion croppen.
Afprøvningen stammer fra denne ide, som kan ses ved at klikke her: Companion crops som flerårige efterafgrøder
Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.
Hvad tester vi?
Dette år undersøges om flerårige companion crop i raps koster udbytte og giver problemer med ukrudtsarter der grundet companion crop ikke kan sprøjtes væk. Desuden laves en N-min analyse ved høst af companion crop for at se om al kvælstoffen er opbrugt inden såning af vinterhvede.
Afprøvningen er placeret i 2 marker, en referencemark uden companion crop og en mark med companion crops hvor der er undersået med 85% lucerne (dybe rødder) 15% hvidkløver (øverlige rødder). Markerne har de sidste mange år været CA-dyrket, og har de sidste par år haft samme sædskifte, så markerne burde være ret sammenlignelige. Optimalt var det bedre hvis hele afprøvningen var lavet i samme mark.
Er du interesseret i at deltage i afprøvningen?
Er du tilmeldt Landmandsdrevet Innovation?
Tak for din interesse.
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.