Markerne er blevet et laboratorium: Over 160 landmænd tester egne idéer

Fra blomsterstriber i plejespor til satellitmålinger af kvælstof og ukrudtsbekæmpelse med halm. Over hele landet er landmænd i gang med at afprøve i alt 80 idéer gennem projektet Landmandsdrevet Innovation

På Christiansminde gård kører traktoren gennem marken som så mange gange før. Men denne sæson er noget anderledes.

I plejesporene spirer nemlig en idé om at skabe bedre vilkår for nyttige insekter midt i den dyrkede mark. Thorsten Pedersens idé er at udnytte de eksisterende plejespor som korridorer for nyttige insekter.

”Vi har et stykke uden for marken, hvor insekterne lever. Så laver vi nogle trædesten ind gennem marken, hvor insekterne kan brede sig,” fortæller landmanden.

Mere liv ind i marken

Tanken er at skabe små områder eller “trædesten” gennem marken, så insekterne lettere kan bevæge sig fra levende hegn og naturarealer ind mellem afgrøderne.

”Vi tager de striber, som bliver påvirket af traktoren i forvejen. På den måde tager vi maksimalt tre procent af marken ud,” forklarer Thorsten Pedersen.

Han er blandt de mere end 160 landmænd, som deltager i projektet Landmandsdrevet Innovation. Et projekt, hvor udviklingen ikke starter på et kontor eller i et laboratorium, men ude hos landmændene selv.

Tæt på virkeligheden og et ønske om insekter

Nu skal forsøget vise, om idéen også virker i praksis.

”Min forhåbning er, at striberne er brede nok, og at der kommer liv nok til, at vi ser en opblomstring af insekter. Dermed får vi mere liv i marken. Det giver mulighed for at få blåstemplet noget af det, jeg går og roder med hele tiden,” siger Thorsten Pedersen.

Og så er der den personlige motivation.

”Det giver mig lyst til virkelig at gennemføre det. Det er måske faktisk det vigtigste. At det ikke bliver halvhjertet. Nu gør vi det ordentligt,” fortæller han.

Kan halm erstatte kemi mod ukrudt?

En rundtur blandt deltagerne viser, at der er mange forskelligartede afprøvninger i gang, men flere angriber også samme område på forskellige måder.

Hos landmand Ditlev Hasselbalch på Grønnessegaard Gods handler afprøvningen om at undersøge, om halm kan bruges som et redskab til at hæmme ukrudt og dermed mindske behovet for kemisk bekæmpelse.

”Det vi har gjort her, er, at vi har haft en efterafgrøde forud for det her. Den er blevet nedvisnet, og så er der blevet stubharvet to gange her i foråret,” fortæller han.

Forsøget består af tre parceller.

”Vi har lavet tre parceller, og i den ene af dem har vi lagt halm ud. Vi vil gerne prøve at vise, om vi kan hæmme ukrudtet uden at bruge kemi,” siger Ditlev Hasselbalch.

Satellitkort skal afsløre efterafgrødernes værdi

Et tredje sted i placering arbejder landmand og forsøgsmedarbejder ved Teknologisk Institut, Knud Bay Smidt, med en mere datatung tilgang.

Han undersøger, hvordan satellitdata kan bruges til at vurdere efterafgrøders kvælstofoptag og deres værdi for den efterfølgende afgrøde.

”Der er en nulparcel, altså en ugødet parcel. Her har jeg udtaget planteprøver, og senere på sæsonen bliver der målt kvælstofoptag med sensorer,” siger Knud Bay Smidt.

Målet er at koble markmålinger sammen med satellitdata og biomassekort.

”Ud fra det håber jeg, at vi fremover kan vurdere, hvor meget kvælstof der er i en efterafgrøde til den kommende vårsæd på baggrund af satellitkort og biomasse,” siger han.

Hvis metoden viser sig brugbar, kan den på sigt give planteavlere et mere præcist grundlag for at vurdere efterafgrødernes bidrag til næste års afgrøde.

”Forhåbentligt kan de her forsøg gøre en forskel for andre planteavlere,” siger Knud Bay Smidt.

Rundt om i landet er i alt over 80 afprøvninger i gang med at undersøge alt fra biodiversitet og jordfrugtbarhed til præcisionsdyrkning og ukrudtsbekæmpelse.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

I projektet får landmænd mulighed for at afprøve egne idéer i praksis og samtidig få dem dokumenteret og fagligt understøttet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og drives af Agrovi og Teknologisk Institut i samarbejde med lokale rådgivningscentre i hele landet. Landmænd samarbejder i innovationsgrupper, hvor de udvikler, sparer og deler erfaringer. Resultaterne deles frit.