Formålet med at teste forskellige sortsblandinger er at finde ud af: hvad fungerer her? Hvad sker der, hvis man følger anbefalingerne? Bliver resultatet så helt anderledes på grund af de lokale faktorer, som spiller ind? Og kan man dele resultater fra afprøvninger mellem hinanden lokalt, så man ved, hvordan noget fungerer i praksis i lige præcis den her del af landet, eller på den her type jord? Mere lokal viden, tal og data kan understøtte de valg, som landmænd tager lokalt.
Aspekter af at teste sortsblandinger:
Test af sygdom i afgrøder:
Vi mangler viden om, hvordan en efterafgrøde kan forebygge eller opformere sygdomme i hovedafgrøden.
Kvælstoffiksering:
Test af hvor meget kvælstoffikserende forskellige sorter og sortsblandinger er. Det er rigtigt, at vi skal have flere mikroorganismer i jorden, og mere organisk materiale, så jorden kan forbedres, men en høj kvælstoffiksering er afgørende for, om man vælger at etablere efterafgrøder, og hvilke. Med andre ord: der skal være en gulerod i avlspotentialet.
Kartoffelavl:
Hvilke to sædskifter er gode at have imellem kartoflerne? Det vigtigste at have med i overvejelserne er, at afgrøderne imellem kartoflerne ikke skal opformere sygdomme, som kan skade kartoflerne.
Dele lokal viden med hinanden:
Man kan hjælpe hinanden med at læse op på resultater med forskellige frøblandinger, som for eksempel FRDK har lavet, og dele erfaringer med hinanden i forhold til, hvad man selv afprøver. Og også sikre sig, at man ikke bare gentager hvad andre har lavet, men i stedet supplere med resultater fra nye tests. Og så simpelthen lave en kortlægning: hvad virker hvor? Kan man samle alle landmænds lokale erfaringer?
Flere arter man kan prøve af: lupin, vintervikke, rødkløver, blodkløver, aleksandrinekløver, boghvede, to forskellige olieræddiker, og vinterærter. De kan sås sammen med korn eller kartofler som hovedafgrøde. Man kan også teste dem med mellemafgrøder som hvede i efteråret, sammen med ærter, lupin, kløver, honningurt og olieræddike.
Man kan teste hvor højt de forskellige arter skal doseres i forhold til hinanden. Man kan arbejde med en velkendt blanding fra FRDK som udgangspunkt, og så eksperimentere med at få nogle andre ting med i den blanding, baseret på den erfaring man har med de lokale forhold.
Man kan teste tre forskellige blandinger på samme mark, for at se, hvordan de fungerer under lige præcis de her jord- og vejrforhold, og hvor robuste de eri forhold til kulde.
Man kan dokumentere det visuelt. Og få målt på striberne med X antal kg N i planten for at se, hvad den har optaget. Planteklip og droneflyvning kan også være relevant. Måske kan man også måle på kvælstofoptaget under jorden? F.eks på plantens rodmasse.
I år kan man teste flere blandinger med simple tests og så gå videre med en afprøvning med gentagelser og undersøge de mest lovende blandinger næste år.
