Ide 1:
En ide kunne være at etablere en blanding af afgrøder, som gør hinanden stærke. Det er godt for jorden. Man kan lave planteanalyser løbende og se, hvor sunde planterne er. Man kan prøve med blandinger fra Cropwise og tage panteanalyser på hvede og sende ind undervejs i dyrkningssæsonen.
Ide 2:
En anden ide i forhold til conservation agriculture (CA) og dyrkning uden kemi er etablering af vårbyg uden jordbearbejdning. Man kunne forsøge med en let øverlig jordbearbejdning i højst 2 cm. Men hvilken teknik skal man bruge til det? Måske kan man bruge en cross-cutter? Det afhænger også af jordtype, hvor dybt harven kommer ned. En cross-cutter med de brede disks kan ikke fysisk gå ned mere end 5 cm i jorden.
Spørgsmålet er hvad man skal gøre med de efterafgrøder, som man sår før man etablerer vårbyggen. Skal de visnes ned? Skal de harves? Skal man lade frosten tage dem og tromle?
Hvis man gøder efterafgrøderne bare en lille smule med tynd gylle, så de bliver kraftige og lukker fuldstændig af for ukrudt. Man kunne gå ud og så uden at bruge Round Up før såning. Måske er ideen at give gylle til efterafgrøden, så man får næringsstofferne ud i marken allerede der. Måske kan man så give vårbyggen en lille smule start fosfor, når den etableres. Men desværre er det ulovligt at gøde efterafgrøden.
Men måske handler det også om over flere år at få så meget indhold i jorden så muligt med det pløjefri system. Måske er det ikke nødvendigt at give ekstra gylle, hvis man har en jord, som har ligget pløjefri i nogle år? Kunne man tage prøver på jorde, som har været pløjefri i flere år og måle kvælstofindholdet i dem? Måske kan man sammenholde det man måler med dyrkningshistorien for at forstå hvor meget biologi man har haft mulighed for at opdyrke i jorden og hvor sund den er.
Der er mindre kvælstofudvaskning ved pløjefri dyrkning, fordi man ikke har en voldsom mineralisering i efteråret. Men det er svært at dokumentere, fordi der er mange usikkerhedsfaktorer i det.
