Gå til hovedindhold
  • Dato:
    28/09/2026
  • Region:
    Region Sjælland
  • Ide:
    Sen etablering af vintersæd for at undgå græsukrudt og årsager til græsukrudt

Idéen

Kan sen etablering af vintersæd være en fordel i forhold til at undgå græsukrudt?

Erfaringen med at så direkte i en efterafgrøde efter 20. oktober var, at en sen etablering af hovedafgrøden gør, at der ikke bliver konkurrence med ukrudtet. Round Up’en kan rydde op i det græs, der er i efterafgrøden. En sen etablering sænker ukrudtstrykket. Med den gødningslovgivning vi ser ind i, så kan man overveje, om det kunne være et af de værktøjer der er til at holde ukrudtet nede.

Man kan prøve det af i vekselbyg og vekselhavre eller mellemafgrøder. Dog kan det være en udfordring i forhold til meget regn at så sent.

Vores begrænsede gødningsmuligheder lægger op til, at vi også skal have mellemafgrøder.

Vi tænker meget i løsninger på problemer. Nogle gange skulle vi måske begynde at tænke i årsager til problemer. Hvorfor har vi græsukrudt? Hvad er det der gør at græsukrudtet kommer? Græsukrudt, melurt, svinemælk kommer, fordi der er for meget kvælstof i jorden. Hvordan skal vi håndtere årsagen til at ukrudtet kommer?

En af årsagerne kunne være sædskiftet og jordbearbejdningen – for eksempel en harvning før såning – kan være med til at fremme tilvæksten af ukrudt.

Kan man blive klogere på, hvad for noget ukrudt vi har, og hvad det siger om vores jordbundsforhold? Mangler vi det ene eller det andet? Ukrudtet kan være med til at fortælle os om, hvad det er for nogle problemer vi har. Hvad er det der gør, at visse planter har en fordel? Det kan fortælle noget om, hvad der foregår under jorden.

I gamle dage havde man indikator planter. Hvor der er rigtig mange brændenælder, er der et meget højt kvælstofindhold. Hvor der er gul okseøje, er der kalkmangel. Hvis det er helt galt, så er det spergel. Biodynamikerne ser meget på sammensætningen af ukrudtsplanter for at finde ud af noget omkring jordbundsforholdene. Der er en kæmpe frøpulje til rådighed i jorden, hvor kun enkelte af dem spirer frem. Så hvis vi kan lære at aflæse jorden på en anden måde, så kan vi få viden om jordbundsforholdene vil det være til nytte. Måske har vi alt for mange enkimbladede afgrøder (korn) i Danmark, som fremmer visse typer af græsukrudt?

Et godt sædskifte er afgørende for at få en sund jord, men kan det lade sig gøre økonomisk at have et sædskifte, som skaber sund jord? Mange initiativer til at skabe en sund jord bliver slået ned, fordi der ikke er økonomi i det. Men hvis man har det lange lys på og kigger ind i fremtiden: kan vi fortsætte med at nedbryde jorden, eller skal vi bremse op nu? På den lange bane tjener man heller ikke økonomisk på jordbundsforhold, som fordrer meget græsukrudt.

Et andet aspekt er, at dieselolien bliver dyrere, at vi skal vænne os til mineralgødning, som koster 50% mere. Måske kommer vi til at køre meget mere ”low-input farming” på den lange bane?

Hvad løser idéen?

Etablering af vintersæd i relation til græsukrudt kan være en udfordring nu, hvor Mateno Duo udfases.