-
Dato:23/06/2026
-
Region:Region Midtjylland
-
Ide:Reduceret kemiforbrug og mere effektiv markdrift gennem GPS, data og autonome maskiner
Idéen
Idéen går ud på at reducere kemiforbruget i landbruget ved at få GPS-løsninger, maskiner og datasystemer til at arbejde bedre sammen. Ved at koble teknologien tættere sammen, kan markarbejdet blive mere præcist, og en større del af indsatsen kan ske mekanisk frem for kemisk.
Et vigtigt element er, at maskiner skal kunne udveksle data og følge de samme arbejdslinjer, så arbejdet bliver mere ensartet og effektivt på tværs af udstyr. Det giver mulighed for at reducere unødvendig brug af kemi og samtidig udnytte marken bedre.
Der er et stort potentiale i selvkørende og autonome maskiner, som kan udføre flere opgaver med høj præcision og mindre menneskelig indsats. Det kan både øge effektiviteten og reducere tidsforbrug i marken.
Udviklingen i høj grad er begrænset af lovgivning, især omkring sikkerhed, hastighed og ansvar ved brug af autonome maskiner. Derfor er der behov for klarere regler, så teknologien kan implementeres i praksis.
Allerede i dag findes løsninger, hvor maskiner kan arbejde ud fra præcise markgrænser og automatisk stoppe ved fx vandløb eller markkanter, hvilket viser, at teknologien er langt fremme. Vi kan se i dag, at Tesla kan lavende selvkørende biler, og indenfor landbruget har vi jo teknologien. Vi mangler bare det sidste skub til, at vi kan koble det hele sammen, så markdriften kan blive mere selvkørende.
Derudover kan avanceret sensorik bruges til at registrere forhold i marken og automatisk justere eller stoppe arbejdet ved behov, hvilket er et skridt mod mere fuldautomatiseret markdrift.