Kan man måle effekten af kulstofindholdet i rødderne? Skulle man prøve at måle på rødderne i stedet for hvad der er ovenover jorden? Måske skulle man flytte fokus fra blade til rødder, selvom det kan være lidt mere vanskeligt at måle på dem.
Der er tre metoder til at løfte kulstofindholdet:
Diverse efterafgrødeblandinger. Hvis man vil have det optimale ud af efterafgrøde blandinger, så skal den afgræsses – gerne af en ko. Så får man løftet det potentiale.
At tilføre kompost til marken, hvis man har mulighed for at få noget, eller lave det selv. Det kræver store biomasser af den rigtige sammensætning.
Man kan også lave afprøvninger med afgræsning, hvor noget kommer ud som afføring fra køer med mere, eller bare bliver trampet ned. Hvis man har nogle efterafgrøder og adgang til køer, så kan man lave en afprøvning, hvor man afgræsser den ene del af marken og lader den anden del af marken være, og så måle på marken før og efter afgræsning.
Man kan helt konkret lave holistisk afgræsning med 7 køer i efteråret. Holistisk afgræsning betyder, at man lukker køerne ind på et lille areal og så græsser de meget intensivt på det, hvor de æder ca. en tredjedel, og træder en tredjedel ned, og lader en tredjedel være, og så flytter man dem. Det stimulerer væksten af grønmassen utroligt meget. Det laver fotosyntese. Når planterne bliver ædt, men ikke overædt, så kan de bare køre videre, og så vil de levere mere kulstof til jorden. Det er det, der er teorien.
Det skal prøves af i praksis. Vi skal finde ud af, hvor mange hektar 7 køer kan nå hen over. Det kan afprøves til en start.
Det er et effektivt middel, fordi det stimulerer rodmassen. Og det er rodmassen, der skal lave kulstofopbygningen. Men kulstofopbygning er ikke noget man bare gør. For lige at sætte det i perspektiv, så for at øge humusindholdet i jorden med 1%, så skal man tildele 60 tons kompost per hektar. Og for at lave 60 tons kompost, så skal du samle 250 tons biomasse. Afgræsning er et godt initiativ. Det er rodmassen der skal opbygge kulstof.
Mikroorganismer som bakterier og svampe nedbryder døde planterødder i jorden. Noget af kulstoffet fra rødderne bliver lagret i jorden og kan blive der i lang tid.
Det kan bruges til at lagre kulstof i jorden. På den måde kan man mindske mængden af CO₂ i atmosfæren. Det kan også gøre jorden mere frugtbar og hjælpe planter med at vokse bedre.
