Gå til hovedindhold
  • Dato:
    28/09/2026
  • Region:
    Region Sjælland
  • Ide:
    Økonomien i braklægning

Idéen

Kan man braklægge strategisk, for at undgå et større økonomisk tab? Kan man lave en økonomiberegning på hvor meget jordbiologi, som en brak bygger op for at se, hvilke fordele der er ved at dyrke afgrøder på en jord, som har ligget brak i et bestemt stykke tid? Og så sammenligne det med økonomien i at dyrke en hovedafgrøde på en mark, som ikke har ligget brak?

Men det skal nok testes over en årrække, fordi ellers giver det misvisende resultater, da der er forskelligt udbytte afhængigt af, hvor mange år efter en brak man taler om. Effekten af brakken udfases år efter år.

Man kan også eksperimentere med brak i kiler og striber som opbygningsafgrøde, hvis den også kan tælle som brak, så kan det være, at det begynder at være rentabelt.

Man kan også tjene brakken hjem, hvis man producerer grøntfoder til kødkvæg. Men kan man få en ordentlig økonomi i det, hvis det ikke bliver til foder? Kan man forsvare det økonomisk ved at tage en mark ud et år?

Man må gerne pudse brakken af, hvis afklippet det ikke forlader marken, så man kan godt lave kompost af det. Man kan måske lave en overfladekompostering, hvor man ikke ødelægger græsset. Kunne man sprøjte mælkesyrer ud, så afklippet komposterer hurtigere – at man får endnu mere gang i mikrobiologien (vel at mærke hvis man har opdyrket den i jorden)?

Hvad løser idéen?

Der er omkostninger ved braklækning, og der er et økonomisk tab ved braklægning.