Der er den mekaniske løsning, og så er der den biologiske løsning:
Gode efterafgrøder kan løsne jorden op. Specielt dem med nogle gode dybe rødder – eksempelvis en strukturator. Olieræddiker har også en rod på en vis størrelse. En foderradise er udviklet til at have en særlig dyb rod. Men hvad hvis jorden er så kompakt, at rødderne ikke kan gå ned i jorden før man har løsnet den? Måske kan man godt regne med, at planternes rødder godt kan bore sig ned i selv den mest kompakte jord.
En erfaring er også, at Cikorie kan sætte rødder i kompakt jord. Problemet med Cikorien er, at det er en flerårig plante. Det giver udfordringer mht. sædskifte, for det er først andet år, at den virkelig sætter rod. Erfaringen er generelt, at det ikke er nok at anvende efterafgrøder udelukkende til at lave jordløsning.
Hvis man skal lave noget jordløsning, så er det bedst at gøre før efterafgrøderne etableres, da jorden som regel er tør. Efterafgrøderne optager så det kvælstof som frigives ved jordløsningen. På den måde kan man kombinere den biologiske og den mekaniske løsning.
En alternativ afgrøde er lucerne, især hvis man kan afsætte det. Eller en græsplante som strandsvingel.
Men man kan også overveje hvordan man kan bruge en brak konstruktivt til at løsne jorden. Her kan man eksperimentere med frøblandinger, hvor der er planter med forskellige typer af rodnet. Dog kan det være et problem med at planterne sætter frø – eksempelvis tidsler.
