I USA har man arbejdet med at have brak et år og dyrket i 2 år.
Der er tre ting at undersøge i forhold til at få mest ud af brakken:
Hvordan kan vi producere mere gødning til næste års afgrøder ved at lave den rigtige sammensætning af afgrøder i brakken? Her gælder det også om at tænke ind i brakken, hvad der har været før brakken, og hvad der kommer efter brakken. Med andre ord: brakken i forhold til sædskifte.
Hvordan kan vi bruge brak til at bekæmpe ukrudt? I Tyskland eksperimenterer man med ren honningurt marker, som blev som en tæt skov, der fik selv græsukrudtet til at gå ud.
Hvordan kan vi bruge brakken til at opbygge mest mulig jordbiologi?
Der kan laves afprøvninger, der undersøger alle tre spørgsmål.
Man kan for eksempel bruge brakken til en forfrugts-værdi til en vårhvede, en kvalitets brødhvede, eller havre. Hvis man skal så brak til efteråret, så kan der forebygges, pudse marken af, og iså noget igen til foråret. Det år hvor der skal være brak – det er det bedste vi kan gøre for næste års afgrøde: opbygge næringsstoffer, bekæmpe ukrudt, og opbygge mikrobiologi.
Det som biodynamikerne gør i dag, det kan både være interessant for den konventionelle, og for økologen.
Måske skal man ikke kalde det ”brakmarker”. Det handler jo om at have aktive planter til at opbygge kulstof. Det er det stikmodsatte af brak. Vi skal plante masser af planter, som gør noget aktivt 365 dage om året. Det er i samarbejde med jordens mikrobiologi vi får opbygget tungt nedbrydeligt kulstof, som øger kulstofindholdet i jorden. Tykt plantedække kan give jorden et boost, så den kan bruges igen.
Man kan tage bælgplanter med i brakken, selvom man ikke må have det i dag. Det giver ikke mening, at man skal lave low input farming, og så må man ikke have kvælstoffikserende afgrøder i brakken, som giver en god forfrugt til næste dyrkning. Man kan udforske hvor meget kulstof man binder i jorden, selvom det er svært at lave kulstofanalyser.
Man kan også undersøge hvad forskellige planter i en brakmark gør ved jorden, udover at øge kulstoffet. Man kunne måle på mikrobiologi. Hvilke analyser kan man lave på mikrobiologien i jorden efter en dyrkningssæson eller en brak? Man kan lave DNA analyser, som viser hvilke arter der findes, men det viser ikke noget om antallet af hver art og heller ikke, om mikroorganismerne er levende eller døde. Landmanden skal lære at anvende mikroskoper for løbende at kunne måle på mikrobiologien i sin mark.
