For at få efterafgrøden etableret så tidligt så muligt, så kan man prøve med en bomspreder. Men der er udfordringer med bommene i forhold til lys, halm, og fugt.
Man kan også prøve en tallerkenharve lige efter høst.
Det er godt at etablere efterafgrøder på jord, som er god til at optage kvælstof. De marker, som har dårligst retention, det er der, der er mulighed for at lægge efterafgrøder. Det er der man får mest ud af dem. Både på papiret og i praksis.
Note om omstændighederne for efterafgrøder:
Reglerne omkring etablering af efterafgrøder kan også give udfordringer i forhold til hvordan tingene forholder sig i praksis. Hvis man forsøger sig med efterafgrøder og bruger maskinkraft på det, så er der kvoter man skal opfylde, så det kan måske ikke betale sig at etablere efterafgrøder. Reglerne skal hænge sammen med praksis, hvis vi skal arbejde effektivt med efterafgrøder. Både miljømæssigt, ressourcemæssigt og økonomisk. Derfor skal man afprøve forskellige teknikker for at kunne få dokumenteret hvad der fungerer, så reglerne kan understøtte det. For eksempel, samler efterafgrøderne 20 Kg N og ikke 50 Kg N? Hvis man skruer den kvote ned, så kan efterafgrøder blive mere aktuelt for flere landmænd. Man kan være i tvivl, om efterafgrøden kan binde 50 Kg N.
