Gå til hovedindhold
  • Dato:
    11/06/2026
  • Region:
    Region Midtjylland
  • Ide:
    Etablering af permanente eller flerårige plantedækker med såmaskine og GPS

Idéen

Hvordan kan man rent praktisk etablere lucerne eller andre flerårige cover crops? Kan det for eksempel ske gennem bredsåning eller såning i striber? Hvordan håndterer man udfordringerne med, at såmaskinen ikke altid følger præcis samme spor? Kan man anvende redskabsstyring, GPS eller antenne på såmaskinen, hvis man vil styre sålinjerne præcist?

Noget der er værd at teste er:

  • Såning i diagonale eller lange faste retninger.
  • At bruge GPS eller redskabsstyring, hvis præcision er afgørende.
  • At montere antenne på såmaskinen frem for kun på traktoren.
  • At vælge en løsning, der passer til eksisterende maskinpark og terræn.

Kan man bruge lucerne som en permanent cover crop, især på sandede marker? Kan den vokse under tørre forhold? Rødderne kan skabe bedre jordstruktur og “muldgange”, som efterfølgende afgrøder kan udnytte.

Når man afprøver lucerne som cover crop kan man prøve:

  • At måle jordens udvikling over flere år, fx kulstof, C/N-forhold og struktur.
  • Kløver som alternativ. Dog skal man være opmærksom på, at kløver spreder sig anderledes end lucerne.
  • At tage jordprøver før etablering og efter 3-4 år og lave flerårige demonstrationsforsøg.

Hvad løser idéen?

Idéen om permanente eller flerårige plantedækker kræver praktisk præcision. Hvis såmaskinen trækker til siden eller kører mellem stubrækker, kan systemet blive svært at styre. Det er uklart, om lucerne som permanent bund kan fungere uden at konkurrere for hårdt med hovedafgrøden om vand og næring. Især på tørre sandjorde kan vandkonkurrence være en stor risiko.