Idéen
Idéen går ud på at udvikle metoder til at producere egne biostimulanter baseret på kompost og mikrobiologi. Dette kan f.eks. være ved at lave kompost-te, ud af egen kompost, som kan udbringes i små mængder via marksprøjten. Der er allerede andre lande der dyrker deres egne biostimulanter, f.eks. er de allerede langt fremme i Estland.
Hvad løser idéen?
Biostimulanter med mikrobiologi kan give sundere planter, som kan løse mange udfordringer i marken f.eks. med sygdom, skadedyr samt mindske behovet for gødning og pesticider. Ved egen produktion kan der måske spares penge og det giver mulighed for selvforsyning og dermed større sikkerhed hos den enkelte bedrift. Der mangler desuden viden om effekten af egenproducerede løsninger.
