Hvis efterafgrøden er kraftig, så forhindrer den græsukrudt, men hvordan etablerer man så en hovedafgrøde som hvede? Kan man så hvede i en kraftig efterafgrøde med en såmaskine?
Erfaringen viser, at det ser lovende ud. Måske skal man også vælge en blanding af efterafgrøder, som mikrokløver, som ikke udkonkurrerer hveden så meget. Man kunne også afprøve at så olieræddike som efterafgrøde, som man har haft gode erfaringer med, og hvor hveden blev sået ud omkring 1. oktober.
En høj efterafgrøde er mere udsat for frostskader, og jo højere den er, desto mindre frost skal der til, før den tager skade. Spørgsmålet er derfor, om det er tilstrækkeligt at tromle efterafgrøden for at få den lagt ned og destrueret, eller om den skal destrueres med et pesticid, så hveden kan etableres under den.
Det vil være en for stor risiko at regne med, at frosten alene destruerer efterafgrøden. Der har tidligere været dårlige erfaringer med at lade frosten stå for nedvisningen, fordi efterafgrøden ikke altid bliver tilstrækkeligt ødelagt.
Man kan forsøge at slå efterafgrøden ned med en knivtromle eller en knasttromle i første omgang.
Hvis man har en jord med rigtig meget liv i – i form af f.eks regnorme ekskrementer, så skal der næsten ingen vand til. Så begynder frøene at spire. Det går ikke at så hvede i en død mark med en fuldstændig glat overflade. Humusindholdet har også noget at sige. Det gør en forskel om der er 2% eller 3%.
Hvis man slår mikrobiologien ihjel i marken ved at sprøjte den for at slå efterafgrøden ned, så er vi med til at gøre det vanskeligere at skabe næring i jorden til det vi sår. Man er således selv med til at slå det gode ned, som man bygger op på marken.
Et andet problem kan være, at biller æder frøene.
Afsluttende bemærkning: man kan lave afprøvninger med tromling eller nedvisning af efterafgrøden og se, hvad der virker bedst.
