Man kan eksperimentere med harvning i forhold til direkte såning. Erfaring med striglen er, at man ikke får fremprovokeret nok fremspiring af ukrudtet for at komme af med frøpuljen. Hvis man harver, roder man flere frø frem, som så spirer.
Målet er at skal give hovedafgrøden den optimale start, så ukrudtet ikke kommer op og konkurrerer. Derfor kan man også eksperimentere med udsædsmængden: Kan udsædsmængden have indflydelse på hovedafgrødens konkurrence med græsukrudtet? Man skal måske ikke have så lang rækkeafstand, for så kommer der mindre lys ned til ukrudtet.
Når man eksprimenterer med udsædsmængden, så er udfordringen, at underafgrøden og hovedafgrøden konkurrerer om vandmængden ved store udsædsmængder. Det betyder, at hovedafgrøden ikke vokser ordentligt til, og underafgrøden – for eksempel kløver – kommer heller ikke til at dække optimalt.
Erfaringen er, at hvis der er tørke hen over sommeren, så kommer underafgrøderne – urteblandingen – først frem i efteråret, når der igen kommer regn. Erfaringen er dog, at den var spiret og havde udviklet lidt rødder.
Derfor er det vigtigt at have fokus på rodudviklingen. Jo længere rødderne kommer ned, jo mere vand kan de trække op i planten. Man skal derfor vide noget om, hvor kompakt jorden er. Hvis man prøver direkte såning overalt, så er det ikke sikkert, at det man sår får ordentligt fat og når at lave en ordentlig rodudvikling ved tørke.
Derfor skal der findes løsninger, som passer med den jordtype man har. Der er stor forskel på en sandjord, en stiv lerjord, og en muldjord og hvordan man skal så.
Man kan lave afprøvninger med, hvor meget det betyder, hvor står efterafgrøden er i rodudviklingen. Man kan veje rodekstrakten og finde ud af, hvilke gode stoffer der er i den. Erfaringen er, at rødderne har udviklet sig forskelligt i forhold til jordtypen.
