Fra fem til 20 hektar: Elefantgræs giver nye muligheder på de vanskelige hektar

Det begyndte som en idé om at udnytte nogle vanskelige hektar bedre. I dag er elefantgræs blevet en fast del af Finn Madsens markplan – og gennem Landmandsdrevet Innovation afprøver han nu nye muligheder for at skabe værdi af afgrøden.

For tre år siden plantede landmanden Finn Madsen de første fem hektar elefantgræs på sin bedrift ved Spøttrup. Arealerne lå blandt andet på skråninger ned mod vandløb, som var besværlige at dyrke med traditionelle afgrøder.

I dag er arealet vokset til 20 hektar.

”Jeg synes, det er sjovt at dyrke en alternativ afgrøde. Korn alene kan godt blive lidt kedeligt,” siger Finn Madsen, der har Fjordland som rådgiver for sit landbrug.

Han har 165 hektar, hvoraf 115 hektar er planteavl, mens resten er skov og natur. Desuden er han næstformand i Dansk Elefantgræsforening.

Elefantgræs er en flerårig afgrøde, der kan blive stående i 30-40 år. Den kræver kun begrænset gødskning og kan høstes enten grønt til biogas eller tørt som lagerfast biomasse.

En idé, der bliver udviklet videre

Idéen og arbejdet med at afprøve elefantgræs begyndte allerede før projektet Landmandsdrevet Innovation blev sat i gang, men er nu en del af Landmandsdrevet Innovation. Her udvikler og afprøver landmænd, rådgivere og virksomheder sammen løsninger, der udspringer af praksis.

I alt er over 80 afprøvninger i gang landet over. Elefantgræsset bliver høstet med majssnitter og enten presset i bigballer eller snittet som løst materiale til brug som strøelse.

”Efter høst kan vi se, at materialet suger godt og er ekstremt tørt i overfladen, særligt når det bruges som strøelse til heste,” fortæller Finn Madsen.

Kan blive interessant i kvælstofreguleringen

For Finn Madsen handler elefantgræs ikke længere kun om naturhensyn. Afgrøden kan også få betydning for, hvordan bedriften indretter sig under de kommende kvælstofregler.

Hos Fjordland følger plante- og økologirådgiver Susanne Frydendal Nielsen udviklingen tæt som Finn Madsens rådgiver. Hun har en ph.d. i elefantgræs og hjælper blandt andet med at få afgrøden til at spille sammen med den øvrige markplan.

”Elefantgræs er meget effektiv til at udnytte kvælstof, og den kræver langt mindre gødskning og bearbejdning end eksempelvis almindeligt græs,” siger hun.

Præcis hvor stor gevinsten bliver, afhænger af den enkelte bedrift, blandt andet af reguleringen og markernes placering.

Finn Madsen ser derfor på, hvordan elefantgræs kan indgå strategisk i bedriftens samlede gødningsplan.

”Jeg bruger rådgivningen til at finde ud af, hvordan elefantgræs passer ind i kvælstofreguleringen. Det følger jeg meget med i, for det kan gøre afgrøden endnu mere interessant,” siger han.

Værdi på de hektar, der ellers driller

For Finn Madsen er pointen ikke, at elefantgræs skal erstatte traditionelle afgrøder overalt.

Det handler om at finde de hektar, hvor en anden løsning giver bedre mening – både driftsmæssigt og økonomisk.

Samtidig oplever han, at afgrøden har en sidegevinst for naturen.

”Fugleunger og harekillinger er i ly for rovfuglene, og dådyr vil gerne stå i det. For mig som jæger er det helt fantastisk,” siger han.

Forsøget med strøelse er et eksempel på den type udviklingsarbejde, Landmandsdrevet Innovation skal understøtte: Idéer, der opstår ude på bedrifterne, bliver kvalificeret gennem samarbejde mellem landmænd, rådgivere og virksomheder, så de kan afprøves i praksis.

Landmandsdrevet Innovation afholder temamøde om biomasse til biogene byggemasser og tekstiler den 29. oktober, hvor man kan blive klogere på området. Læs mere, og tilmeld dig her.