Undersået efterafgrøde i vårbyg efterfulgt af hvede
Resumé
Kan en specialudviklet, N-fikserende efterafgrødeblanding undersået i korn udkonkurrere ukrudt, forbedre jordsundheden og levere et markant kvælstofbidrag til næste sæson?
Om idéen
Etablering af undersåede efterafgrøder i korn er en effektiv strategi til at sikre et veludviklet plantedække tidligt i efteråret. Når der anvendes kvælstoffikserende arter i lovpligtige efterafgrødeblandinger, modregnes der standardmæssigt 50 kg N/ha i kvoteopgørelsen. Det stiller store krav til, at blandingen rent faktisk præsterer og opsamler mere end det modregnede kvælstof til den efterfølgende afgrøde.
Med denne afprøvning sammenlignes en traditionel, gængs efterafgrøde med en specialudvalgt blanding sammensat af både kløverarter, urter og græsser (hvidkløver, rødkløver, kællingetand, alm. rajgræs, rajsvingel, cikorie og lancet-vejbred). Formålet er at undersøge, om den mere artsrige sammensætning giver en hurtigere bunddækning, bedre ukrudtsundertrykkelse og et større samlet kvælstofoptag uden at konkurrere negativt med hovedafgrøden.
Effekten dokumenteres via biomasseklip før vinter samt N-min-målinger i tre jordlag om foråret, så det reelle kvælstofoverskud til den næste afgrøde kan kvantificeres.
Målet med afprøvningen er at vurdere, om den specielle efterafgrødeblanding kan øge kvælstofopsamlingen væsentligt mere end en gængs standardefterafgrøde.
Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.
Afprøvningen undersøger denne ide, som du kan se ved at klikke her: undersået efterafgrøde i korn
Afprøvning LDI1-26-ES-030-1-6, LDI1-27-ES-030-2-6 (denne afprøvning er udgået, da efterafgrøden ikke er fremspiret særligt godt).
Hvad tester vi?
I afprøvningen sammenlignes to undersåede efterafgrødestrategier i vårbyg:
- Reference Z – Gængs efterafgrøde (standardblanding)
- Behandling X – Specielt udvalgt efterafgrøde, bestående af hvidkløver, rødkløver, kællingetand, alm. rajgræs, rajsvingel, cikorie og lancet-vejbred
Følgende parametre følges og registreres i afprøvningen:
- Biomasseklip i oktober – prøver afklippes på fire tilfældige steder i hver behandling inden frost for at bestemme tørstof, kvælstofoptag, kulstof og C/N-forhold
- N-min jordprøver i foråret – udtages cirka tre uger før gødskning i tre dybder (0–30 cm, 30–60 cm og 60–90 cm) for at måle tilgængeligt nitrat- og ammoniumkvælstof
- Høstanalyser – hvis der udtages prøver af hovedafgrøden, analyseres renhed, vandindhold og protein
Hvad har vi lært?
Afprøvningen er desværre udgået på grund af tørke. Der er ingen undersåning, der er spiret.
Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.