Kan man ved en udersået efterafgrøde tidligt få en veletabeleret efterafgrøde, som opsamler mest muligt kvælstof til næste sæson? Hvad gør efterafgrøden ved ukrudtet og jordsundheden?

En efterafgrøde skal bl.a. blive tæt og kraftig så den opsamler mest muligt kvælstof til næste sæson, bekæmpe ukrudt så ukrudtssprøjtningen forhåbentlig kan spares, samt forbedre jordsundheden i marken uden den mindsker udbyttet i afgrøden alt for meget.  

Der kommer nye krav til etablering af efterafgrøder i forbindelse med Den Grønne Trepart, så tidlig etablering bliver endnu vigtigere. For at opnå fuld effekt i kvælstofregnskabet skal efterafgrøderne være veletablerede senest den 8. august.  

Tilførsel af kvælstof til vores marker skal mindskes i fremtiden. Dvs. jo mere man kan producere selv på marken desto bedre. Hvis der anvendes kvælstoffikserende arter i en lovpligtig blanding, bliver man automatisk trukket 50 kg N/ha, hvorfor der gerne skulle kunne hentes +50 kg N/ha fra blandingen. Derfor ønskes det afprøvet med undersåede efterafgrøder. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvningen kommer fra denne ide, som du kan se ved at klikke her: undersået efterafgrøde i korn

I afprøvningen vil der være en reference uden efterafgrøde mod en undersået efterafgrøde. 

Ukrudt i afprøvningen vurderes visuelt vha. billeder og notater om hvordan ukrudtet står i hhv. efterafgrøden og i reference. Hvis der er behov for ukrudtsprøjtninger noteres dette også. 

Der måles evt. udbytte, og der udtages kornprøver for at måle proteinindhold. 

Der foretages biomasseklip af efterafgrøden i oktober, så man ved hvor meget kvælstof den har optaget. 

Til foråret inden etablering og gødskning af ny afgrøde udtages N-min prøver for at se hvor meget kvælstof der er tilgængeligt. Samtidig udtages også jordprøver der måler respirationen i jorden, for at se om mikrolivet er højere hvor der har været dyrket efterafgrøde kontra reference.