Hvor præcist kortlægger markedets forskellige jordscannere og satellitdata markens tekstur og næringsstofvariation sammenlignet med et tæt grid af jordprøver?

Præcisionslandbrug vinder frem, og tildelingskort til graduering gødskning og udsædsmængder vinder større indpas i dansk landbrug. Forudsætningen for succesfuld graduering er imidlertid, at det underliggende datagrundlag afspejler markens reelle tekstur- og næringsvariation korrekt.

I dag udbydes en række forskellige teknologier på det danske marked, herunder SoilOptic, EM38, multispektrale satellitdata og traditionelle gitter-jordprøver.
Samtidig skaber udbredelsen af reduceret jordbearbejdning nye udfordringer med stratificering (lagdeling) af næringsstoffer og pH-værdier i de øverste jordlag. Det er derfor væsentligt at afklare, om scanningsteknologierne fanger den sande variation, og om der opstår en udtalt forsuret overfladezone (0–5 cm) i forhold til pløjelaget (5–25 cm).

Med denne afprøvning sammenlignes kommercielle scanningsteknologier direkte med et omfattende, GPS-fikseret referencesæt af jordprøver i samme mark.

Målet med afprøvningen er at se, hvordan forskellige jordscannere og analysemetoder indikerer markens tekstur- og næringsstofniveauer sammenlignet med et valideret prøvegrid, og dermed afklare teknologiens træfsikkerhed som beslutningsstøtte.

Afprøvning :  LDI3-26-JS-058-1-4, LDI3-26-JS-058-2-5

Afprøvningen gennemføres på markarealer etableret med vinterraps under reduceret jordbearbejdning. Følgende metoder og datakilder sammenlignes på samme areal:

• Valideringsgrid af jordprøver.
• SoilOptic.
• GPS-Agro scanningspakke:
  • EM38-scanning (elektromagnetisk induktion)
  • Gammascanning
  • Sentinel-satellitbaseret kortlægning
  • GPS-Agros standardjordprøver (ca. 1 prøve pr. 2,5 ha)
• Dybdeopdelt jordprøvetagning (0–5 cm vs. 5–25 cm)

For at evaluere metoderne registreres og sammenholdes følgende parametre:

• Sammenligning af teksturkort
• Næringsstofkortenes pålidelighed
• Lagdelingseffekt under pløjefri dyrkning.