Kan en hurtigtvoksende mellemafgrøde etableret umiddelbart efter høst af vinterraps tilbageholde restkvælstof i rodzonen og forbedre forsyningen til den efterfølgende vinterhvede sammenlignet med sort jord?

Raps kan efterlade en betydelig mængde mineralsk restkvælstof i jorden efter høst. Hvis jorden ligger ubevokset frem mod den traditionelle såning af vintersæd, kan der være en overhængende risiko for, at sensommerens og efterårets nedbør udvasker fra rodzonen, hvorved værdifulde nærringstoffer går tabt.

En mulig strategi er at etablere en hurtigt voksende mellemafgrøde, straks efter rapshøsten. Formålet er at optage det overskydende kvælstof i mellemafgrøden. Udfordringen i praksis er dog tidsvinduet: Mellemafgrøden skal kunne etableres sikkert, nå at producere en dækkende biomasse og samtidig kunne håndteres eller nedvisnes i tide, så den ikke forsinker eller besværliggør såningen af den efterfølgende vinterhvede.

Med denne afprøvning undersøges mellemafgrødens evne til at fiksere jordens restkvælstof hen over efteråret. For at opnå en præcis og direkte sammenligning anlægges forsøget som et sandwich-design, hvor mellemafgrødestriben flankeres på begge sider af referenceparceller, der holdes sorte. Jordens kvælstofprofil følges detaljeret i tre dybder gennem systematiske målinger i september, oktober og november, og effekten på den efterfølgende hvede monitoreres i det tidlige forår.

Målet med afprøvningen er at se, om en mellemafgrøde efter raps kan indikere en målbar reduktion i kvælstofudvaskningen og overføre næringen positivt til den efterfølgende afgrøde uden at kompromittere etableringen.

Afprøvning LDI2-26-ES-069-1-5, LDI2-26-ES-069-2-5

Afprøvningen er anlagt som et sandwich-design med 11 faste målestationer (tripletter) på tværs af zonerne forud for såning af vinterhvede.

For at kortlægge dynamikken i jordens kvælstofpulje og effekten på næste afgrøde registreres følgende parametre:

• Dynamisk N-min-profil (september, oktober og november): Systematisk udtagning af jordprøver i de 11 faste GPS-punkter pr. led, opdelt i tre dybder (0–30 cm, 30–60 cm og 60–90 cm), med laboratorieanalyse for nitrat (No3-N), ammonium (NH4-N) og tørstof