Kan man på baggrund af tilgængeligt satellitdata opgøre en efterafgrødes kvælstofoptag i efteråret og bruge dette til at vurdere hvor meget af dette kvælstof, som der vil være til rådighed i en efterfølgende vårsædsafgrøde? 

Det forventes at der er en sammenhæng imellem det opgjorte kvælstof i efteråret og det overleverede kvælstof til den efterfølgende vårsædsafgrøde, så man fremover kan blive bedre til at forstå samt fastsætte kvælstofbehovet til en vårsædsafgrøde, alene på baggrund af de tilgængelige satellitdata. I løbet af vækstsæsonen måles efterafgrødens kvælstofoptag i både O-parcel og det omkringliggende område, og der udtages N-min prøver. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvningen er lavet udfra denne ide, som du kan se ved at klikke her: Fra satellitdata af efterafgrøden til gradueret gødskning af vårsæd

Ud fra satellitkort af efterafgrøden, f.eks. Yaras Atfarms, er der udvalgt 2 punkter i marken med hhv. lav og høj biomasse. Punkterne er blevet markeret som hotspots i Cropmanager/Farmtracking, så de kan genfindes i marken via mobilen. 
I de to punkter er der taget N-min prøver efterår 2025, og igen forår 2026 før gødskning. I begge områder er der lavet en 0-parcel i forhold til gødskning ved at lægge en 3×3 m presenning ud på jorden inden spredning af gødning. 

I vårsædens stadie 32 måles med Yara N-sensor i hhv. 0-parcel og uden for 0-parcel i punkterne med hhv. lav og høj biomassse.