Gå til hovedindhold

Forskellige etableringsmetoder i raps

Resumé

Hvordan påvirker forskellige metoder til gylleudbringning, jordbearbejdning og såning rapsens etablering, udbytte og kvalitet?

Om idéen

Etableringen er afgørende for, at vinterrapsen får en god start og udvikler sig til en robust afgrøde før vinter. Samtidig er der stor interesse for at kombinere gylleudbringning, jordbearbejdning og såning på en måde, der både er effektiv i marken og giver gode vækstbetingelser for rapsen. 

Valget af udstyr og metode kan have betydning for blandt andet placeringen af gyllen, jordens struktur, såbedets kvalitet og rækkeafstanden. En bred rækkeafstand kan give plads til mere målrettet placering af gylle og eventuelt mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens en tættere rækkeafstand kan give et hurtigere plantedække og en mere ensartet bestand. 

Med denne afprøvning ønsker vi at sammenligne tre forskellige etableringsstrategier i vinterraps. Fælles for behandlingerne er, at der udbringes 20 tons gylle pr. ha, men metoderne varierer med hensyn til nedfældning, jordbearbejdning, såteknik og rækkeafstand. 

Afprøvningen skal belyse, om en af metoderne giver en mere sikker etablering og et bedre grundlag for udbytte og kvalitet end de øvrige. Samtidig kan den give praktisk viden om, hvordan forskellige kombinationer af maskiner og rækkeafstande fungerer under samme markforhold. 

Målet med afprøvningen er at se, hvilken etableringsmetode der kan indikere den bedste balance mellem en ensartet rapsbestand, højt udbytte og god frøkvalitet. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvning LDI1-27-DS-068-1-4

Hvad tester vi?

I afprøvningen sammenlignes tre etableringsmetoder i vinterraps på hver ca. 10 ha i en mark på i alt 30 ha: 

  • Behandling 1 – 20 tons gylle pr. ha nedfældet med Claas Xerion/Zuni-X-Trac og etablering med 50 cm rækkeafstand 
  • Behandling 2 – 20 tons gylle pr. ha nedfældet med sortjordsnedfælder, såning med Pronto og He-Va Combi Tiller-grubber foran samt 12,5 cm rækkeafstand 
  • Behandling 3 – 20 tons gylle pr. ha nedfældet med sortjordsnedfælder, såning med rotorharve og 25 cm rækkeafstand 

For at vurdere effekten af de tre etableringsmetoder registreres følgende parametre: 

  • Visuel vurdering af etableringen – den enkelte behandling vurderes på en skala fra 1 til 10 
  • Sammenlignende vurdering af etableringen – behandling 1 og 2 sammenlignes med behandling 3 på en skala fra 1 til 5 
  • Udbytte – høstes med samme areal i alle behandlinger og vejes ved foderstoffen 
  • Høstkvalitet – hvis der udtages prøver, analyseres blandt andet renhed, vandindhold, råprotein og olieindhold. 

Billeder fra afprøvning

Afprøvning 1

Billede 1. Horsch Pronto
Billede 1. Horsch Pronto
Billede 2.
Billede 2.
Billede 3.
Billede 3.
Billede 4.
Billede 4.
Billede 5.
Billede 5.
Billede 6. Xerion og Tempo, sået i en fordybning
Billede 6. Xerion og Tempo, sået i en fordybning
Billede 7. Xerion og Tempo
Billede 7. Xerion og Tempo

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.