Ideen med at så ærter sammen med efterafgrøden opstod et året efter et år, hvor landmanden havde ærte-udsæd i overskud. Dem spredte han ud efter høst sammen med efterafgrøden, og oplevede at efterafgrøden blev meget kraftigere end der hvor der ikke var blandet ærter i efterafgrøden. Derfor afprøves det at sprede 30 kg ærter pr. ha. (ca. 15 planter pr. m2) umiddelbart efter tidlig høst. Ærterne nedharves til 12 cm. dybde med en dybdeharve. Derefter sås efterafgrøde med diskharve i 6 cm. dybde. Midt november lægges afgrøden ned med en diskharvning på tværs af såretningen, og ved sæsonstart i marts køres igen med diskharve og der sås vårbyg (ingen pløjning). 

Der udtages n-min analyser og gødskes efter denne. Forventningen er en tildeling mellem 40-60 kg N under normen til vårbyggen. Pga. regler for brug af ærter som efterafgrøde, anlægges afprøvningen som frivillig efterafgrødeareal. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvningen bygger på denne ide, som du kan finde ved at klikke her: blandingsdyrkning af flere afgrøder

Der anlægges et referencetræk i marken uden ærter. Der laves bedømmelse og udtages planteprøver af efterafgrøden. Desuden udtages N-min prøver og registreres udbytte i hhv. ærtesået og ikke ærtesået areal.