Gå til hovedindhold

Effekt af biologiske produkter i hestebønner

Resumé

Kan biologiske produkter, i dette tilfælde SeedSpeed og AgriMestMix, anvendes positivt i dyrkningen af hestebønner

Om idéen

Hestebønner spiller en stadig større rolle som hjemmedyrket proteinafgrøde i dansk landbrug. Udbyttepotentialet hænger tæt sammen med, hvor godt afgrøden etableres, og hvor effektivt planten kan optage næringsstoffer i de første uger efter såning. Her er fosfor en helt afgørende faktor for både rodvækst og den tidlige udvikling. 

Med disse afprøvninger undersøges, om bejdsning af hestebønner med SeedSpeed eller AgriMestMix kan give afgrøden et forspring allerede fra såningen. Tanken er, at en målrettet behandling af frøet kan understøtte en hurtigere fremspiring og et bedre udviklet rodnet. 

Afprøvningen vil overordnet belyse etablering og udbytte, men med særligt fokus på hestebønnens optag af fosfor. På den måde får vi mulighed for at vurdere, om bejdsningen ikke blot styrker planten i bredere forstand, men også konkret forbedrer udnyttelsen af jordens fosforpulje. 

Målet med afprøvningen er at se, om bejdsningen kan indikere en bedre etablering, vækst og et øget fosforoptag i hestebønnen sammenlignet med en ubehandlet kontrol.

 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Hvad tester vi?

I en hestebønnemark afprøves bejdsning med hhv. SeedSpeed og AgriMestMix, og i en anden hestebønnemark afprøves bejdsningen med SeedSpeed. Begge marker vil have referencepunkter uden bejdsningen med disse produkter.  

I afprøvningen registreres en række parametre, der tilsammen giver et nuanceret billede af bejdsningens effekt på hestebønnens udvikling og fosforudnyttelse: 

  • Etablering af hestebønnen 
  • Fosfor i jorden  
  • Fosfor i hestebønnen  
  • Plantedække  

Ligeledes registres udbytte af den høstede hestebønne. 

Er du interesseret i at deltage i afprøvningen?

Er du tilmeldt Landmandsdrevet Innovation?

Nej, bliv medlem

Tak for din interesse.

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.