Gå til hovedindhold

Bekæmpelse af bladrandbiller i hestebønner

Resumé

Kan det betale sig at bekæmpe bladrandbiller i hestebønne?

Om idéen

Bladrandbiller er en skadevolder i hestebønner. De voksne biller laver synlig skade ved at gnave i bladranden. Selvom det ser voldsomt ud, tåler planten faktisk en del bladtab. Det er billernes larver som laver den alvorlige men mere skjulte skade. Larven kryber ned i jorden og gnaver af de nitrogenfikserende rodknolde, så hestebønnens evne til selv at forsyne sig med kvælstof ødelægges, hvilket hæmmer væksten og reducerer udbyttet betydeligt under tørre forhold.

Da skaden sker under jorden, kan det være svært at sige om der er gevinst ved at sprøjtes eller ej.

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

 

Hvad tester vi?

I denne afprøvning testes bekæmpelse mod bladrandbiller (reference) mod ingen bekæmpelse. Der laves registreringer af om der er en visuel forskel i vækst, forskel i antallet af lus. Desuden måles der udbytte.

Billeder fra afprøvning

Romalt/Midtjylland

Knud Bay-Smidt fortæller om afprøvningen.
Knud Bay-Smidt fortæller om afprøvningen.
Nærbillede af hestebønne med takker i bladene, som er spist af bladrandbiller.
Billede 1. Hestebønne hvis blade er spist af bladrandbiller.
Fremspiring af hestebønner
Billede 2. Fremspiring
Hestebønner med rod. Bladrandbillernes bid i bladene og efterfølgende deres larvers bid i rødderne, kan betyde at hestebønnerne ikke begynder at danne knolde og gå i symbiose med de bakterier som leverer kvælstoffet til hestebønnerne. Knoldene er en form for indikator at vise sunde rødder, som er besat af røde aktive knolde.
Billede 3. Hestebønner med rod.
Hestebønner med rod. Bladrandbillernes bid i bladene og efterfølgende deres larvers bid i rødderne, kan betyde at hestebønnerne ikke begynder at danne knolde og gå i symbiose med de bakterier som leverer kvælstoffet til hestebønnerne. Knoldene er en form for indikator at vise sunde rødder, som er besat af røde aktive knolde.
Billede 4. Nærbillede af roden.
Indsamling af insekter i et krus gravet ned i marken
Billede 5. Indsamling af insekter i et plastikkrus nedgravet i marken.
Indsamlede insekter i kruset
Billede 6. Indsamlede insekter i kruset, som også fungerede som foderskål for fugle.
Bladrandbiller sorteret efter størrelse
Billede 7. Bladrandbiller, som blev fundet ude på marken.

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.