Hvis man kan få lov til det i forhold til de nye regler, så er det godt at få hestebønner og raps, slet græs og rødsvingel med i sædskiftet. Det gør meget ved græsukrudt, specielt væselhale. Man kan afprøve hvor godt forskellige sædskifter er i forhold til hinanden. Sådan en afprøvning vil dog skulle løbe over flere år.
Når man har brak, så kan man også slå brakken ned med en brakpudser inden planterne når at sætte frø. Med andre ord: afslåning forhindrer frøsætning.
En anden mulighed er at få nogle dyr ind over brakken til at aftage noget grovfoder som et alternativ til at afpudse brakken. Men her er problemstillingen at planteavlere, der ikke har dyrehold, de skal lave aftaler med f.eks. kvægavlere. Og så kommer det an på, hvad der er praktisk muligt i forhold til geografiske afstande. Kan man begynde at lave byttehandler imellem landmænd, som giver foder til kvæg, og kvæget giver gylle til marken, så vil det være godt.
Alternativt kan man også have et samarbejde med kvægavlere, som kan lave afklippet til ensilage.
Fibre fra en sanerende afgrøde kan også noget, hvis man kører fibrene ud i sprøjtesporene. Erfaringen er at 10 tons fibre per hektar gjorde, at der var en forbedring i forhold til græsukrudtet. Indtil marken blev så ringe, så det blev ringere igen. Men hvis man tager en afgrøde, som virkelig vil, så kan vintervikke noget. Fibrene har ikke noget at gøre i biogasgyllen, for vi kan ikke udnytte det. I stedet skal plantefibrene ud i marken, og så kommer biologien ligesom i gamle dage. Vi kan ikke undvære biologien.
