Gå til hovedindhold

Giver rotationsbrak noget til den næste afgrøde og jordsundheden?

Resumé

Kan blomster- og bestøverbrak som en del af sædskiftet forbedre jordstrukturen og give en positiv effekt på den efterfølgende afgrøde?

Om idéen

Blomsterbrak anvendes ofte for at skabe levesteder og fødegrundlag for bestøvere og andre nyttedyr. Men en brakmark med mange plantearter kan muligvis også bidrage med mere end biodiversitet. Gennem rødder, plantedække og tilførsel af organisk materiale kan blomsterbrak have betydning for jordens struktur og frugtbarhed. 

Med denne afprøvning ønsker vi at undersøge, om en blomsterbrak, der indgår som en del af sædskiftet, kan påvirke jorden og den efterfølgende afgrøde positivt. Afprøvningen gennemføres i en mark, hvor en del af arealet har været i blomsterbrak, mens en anden del har haft almindelig dyrkning. 

Tanken er, at den artsrige blomsterbrak kan skabe en mere aktiv og velfungerende jord gennem et varieret rodnet og længerevarende plantedække. Hvis jordstrukturen forbedres, kan det give den næste afgrøde bedre betingelser for rodudvikling, vandoptag og næringsstofudnyttelse. 

Afprøvningen sammenligner derfor jordstruktur og udbytte mellem arealer med blomsterbrak og arealer, der har fulgt den almindelige markplan. Dermed kan den give et praksisnært billede af, om rotationsbrak kan have en værdi, der rækker ud over selve brakåret. 

Målet med afprøvningen er at se, om blomsterbrak i sædskiftet kan indikere en forbedret jordstruktur og en positiv effekt på udbytte og kvalitet i den efterfølgende afgrøde sammenlignet med almindelig dyrkning. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

Afprøvning LDI1-26-JS-032-1-5

Hvad tester vi?

 I afprøvningen sammenlignes to arealer: 

  • Reference – almindelig markplan, uden blomsterbrak 
  • Behandling  blomster- og bestøverbrak 

For at belyse effekten registreres følgende parametre: 

  • Jordstruktur – vurderes med VESS-metoden, hvor struktur, sammenhæng og porøsitet i jordens top- og bundlag bedømmes 
  • Udbytte i den efterfølgende afgrøde 
  • Høstkvalitet i den efterfølgende afgrøde – herunder renhed, vandindhold, råprotein og hektolitervægt, hvis der udtages høstprøver. 

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.