Gå til hovedindhold

Ensilering af grønthøstede hestebønner

Resumé

Hvornår bør hestebønner høstes som helsæd for at opnå en god ensilering og høj foderkvalitet?

Om idéen

Hestebønner har et stort potentiale som hjemmedyrket proteinkilde, og kan også anvendes som helsæd til ensilering. Det er dog noget vi har begrænsede erfaringer med i dag, og det optimale høsttidspunkt kendes ikke helt præcist. Høstes afgrøden for tidligt, kan tørstofindholdet blive så lavt, at risikoen for pressaft og fejlgæring øges. Høstes den for sent, kan stænglerne blive grovere, fordøjeligheden falde, og afgrøden blive vanskeligere at komprimere i siloen.

Med denne afprøvning undersøges udviklingen i hestebønnernes tørstof- og næringsstofindhold over en periode på cirka 14 dage. Ved at høste på tre forskellige tidspunkter kan vi belyse, hvordan tidspunktet påvirker både udbyttet, foderkvaliteten og de efterfølgende ensileringsegenskaber.

Afprøvningen skal give et praksisnært grundlag for at vælge det høsttidspunkt, hvor der opnås den bedste balance mellem et passende tørstofindhold, god foderværdi og en sikker ensileringsproces.

Målet med afprøvningen er at se, hvilket høsttidspunkt der kan indikere den mest egnede kvalitet og ensilerbarhed i grønthøstede hestebønner.

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Så skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk. 

 

Afprøvning LDI1-26-PK-057-1-5

Hvad tester vi?

I afprøvningen sammenlignes tre høsttidspunkter for hestebønner til helsæd:

  • 12 uger efter såning
  • 13 uger efter såning
  • 14 uger efter såning

For at vurdere effekten af høsttidspunktet registreres følgende parametre:

  • Udbytte
  • Foderanalyse af frisk høstet materiale
  • Ensilageanalyse
  • Praktiske erfaringer med ensileringen

Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.