Hvornår er det et godt tidspunkt at etablere efterafgrøder i forhold til høst? Og hvordan etableres forskellige efterafgrøder bedst muligt?
Et eksperiment kunne være at sprede efterafgrøden før høst med en gødningsspreder. Det har været en succes sidste år. Måske skal det afprøves igen.
Et andet eksperiment kunne være at så 3 kg græsfrø sammen med kornet i foråret og så tilføje olieræddike, så der kommer endnu mere forskellighed i blandingen.
Et eksperiment, der fejlede, var at så mikrokløver i bunden af vårbyg. Det var ikke nogen succes, fordi det blev kvalt.
I Tyskland må man gerne gøde efterafgrøder. Hvis man kan få dispensation, kan man eksperimentere med at give 75 kg N til nogle olieræddiker for at booste efterafgrøden på den måde til at optage endnu mere kvælstof. Eventuelt med noget N 18.
I det hele taget, så skal efterafgrøden gerne etableres så tidligt så muligt, så de har gode betingelser for at optage kvælstof.
Vårsæd, braklægning og efterafgrøder kan bruges som virkemiddel. Brak kan lægges på jorde, hvor der er den laveste retention – den laveste tilbageholdelse af kvælstof.
Valget af kvælstoffikserende arter spiller ind. Vinteræerter klarer den første frost OK. Lupiner dør ved den første frost. Måske er der også mulighed for, at nogle efterafgrøder kan nå at komme i gang i det tidlige forår, inden jordbearbejdning.
