Hvordan udnytter man efterafgrøder bedst i forbindelse med dyrkning af kartofler? Man kan undersøge enkeltstående sorter eller forskellige sortsblandinger i forhold til, hvordan hjælpeeffekterne er mellem afgrøderne. Både i forhold til kvælstoffiksering og i forhold til ukrudt, og måske også svampeangreb og skadedyr. Man kan etablere nogle enkelte striber med forskellige sorter eller sortsblandinger. Det er nok en god ide at lave småskala forsøg, hvor man tager jordboniteten på den enkelte mark med i betragtningen.
Ukrudt:
Hvordan kan en efterafgrøde holde ukrudtet nede, når jorden er bar, og hvordan kan man bedst etablere den? For eksempel, hvis olieræddike er dårligt etableret, så er de dårlige til at skærme for andet ukrudt.
Sædskifte:
Overordnet kan man undersøge, hvilket sædskifte der er mest optimalt. En ting er, hvad der står på papiret, En anden ting er, hvad der fungerer i praksis. Der er forskel på jorden i hver enkelt mark. Derfor skal sædskiftet skræddersyes til den enkelte mark og den enkelte bedrift. Man må afprøve kombinationer af hovedafgrøder og efterafgrøder og få puslespillet til at gå op på den enkelte bedrift. Og det skal kunne svare sig økonomisk i forhold til forventet udbytte af hovedafgrøden og nytteværdien af efterafgrøden.
Kvælstoffiksering:
Det kunne være interessant at måle på, hvor meget hovedafgrøden optager fra efterafgrøden, eller om optaget primært er fra gylle og handelsgødning: hvor meget biomasse er der optaget? Og hvor meget kan det så regnes om til i kvælstof? Her kan man eksperimentere med mere eller mindre udbringning af gylle og handelsgødning og undersøge, om der er brug for det, eller om efterafgrødernes kvælstoffiksering er nok.
Jordsundhed:
• På kortere sigt kan men måle kvælstoffikseringen. Med en udbyttemåler på mejetærskeren, der burde man nemt kunne trække data ud og se en forskel.
• På længere sigt kan man også undersøge, om efterafgrøderne har haft en effekt på jordsundheden i forhold til fosfor, som man måske også bliver begrænset i at bruge. Kan man via forskellige blandinger få frigivet noget fosfor? Og hvor lang en periode går der i forhold til hvornår fosforen frigives? De fleste frigives i plantedækket om foråret, men det kommer an på hvor høj mineraliseringen af jorden er.
• Mikroorganismerne, som opformeres, kan også have en nytteværdi
Andre overvejelser:
• Kan man få besparelser på vanding?
• Kan man trække noget fra i kvælstofkvoterne?
• Efterafgrøder kan noget med at nedbringe sygdomme. Men de kan også opformere sygdomme, hvis kombinationen hoved og efterafgrøder ikke er god.
• Giver efterafgrøderne 50 kilo N optag i hovedafgrøden? Måske kan man se en effekt, men kan man måle den mere nøjagtigt?
