Hvad løser idéen?
Idéen tager fat i nogle af de store udfordringer, vi har i landbruget i dag. Vi er blevet meget afhængige af handelsgødning, planteværn og mange markkørsler. Samtidig kan det ses, at jordens naturlige frugtbarhed og biologiske liv stille og roligt bliver dårligere. Vi har i mange år haft stort fokus på højt udbytte og økonomisk effektivitet. Derfor har vi glemt, at jorden faktisk også kan noget selv, hvis vi giver den lov.
Vi kan udnytte kvælstoffikserende efterafgrøder meget bedre, end vi gør i dag. Hvis vi bruger dem aktivt i stedet for bare som et lovkrav, kan de være med til at dække en større del af planternes behov for kvælstof naturligt. Samtidig vil det kunne forbedre jordens struktur, give en bedre vandholdende evne og styrke livet af mikroorganismer i jorden. Det vil efter min vurdering kunne reducere behovet for handelsgødning markant – måske helt op til 40-50 % – og samtidig mindske både vanding og antallet af kørsler i marken.
Derudover mener jeg også, at vi bør kigge mere kritisk på ting som biogasgylle og andre input, og undersøge hvad det egentlig gør ved jorden på længere sigt. Jeg har selv oplevet, at der kan komme problemer som ukrudt og ubalance i marken, når man ændrer på systemet.
Hvis vi i højere grad arbejder med naturens egne processer i stedet for imod dem, tror jeg, at vi kan få et mere robust og effektivt landbrug, som både er mindre afhængigt af eksterne input og samtidig mere bæredygtigt. Det vil også kunne give lavere omkostninger og en mere stabil produktion.
Men jeg ser det også som noget, der kræver forsøg og dokumentation, fordi det er en anden måde at tænke dyrkning på. Jeg tror dog, at der ligger et stort potentiale i at udnytte efterafgrøder og jordens biologiske systemer meget mere aktivt, end vi gør i dag.
