Idéen går ud på at optimere vandingen i markafgrøder ved at styre vandtilførslen ud fra målinger af jordens reelle vandindhold frem for erfaring og traditionel praksis.
Der anvendes jordfugtighedsmålere/jordfugtighedssensor (tensiometre) til at måle jordens vandspænding i forskellige dybder, så det sikres, at vandet bliver i rodzonen (0–40 cm), hvor planterne kan udnytte det. Det hænger naturligvis af jordtype dvs. nogle gange går det dybere end de 40 cm.
Vand, der perkolerer dybere end 40 cm, betragtes som spild.
Ved at styre vandingen mere præcist forventes det samtidig, at gødningens udnyttelse forbedres, da udvaskning af næringsstoffer reduceres. Samtidig mindskes vandforbruget, som jo er en vigtig ressource.
I dette tilfælde foretages afprøvningerne i sandjord – i bedre jordtyper er 40 cm ikke nok, så derfor skal der bruges længere spyd.
Succeskriterier:
Idéen kan dokumenteres ved målinger i markforsøg, hvor kontrolleret vanding med jordfugtighedsmålere/jordfugtighedssensorer (tensiometre) sammenlignes med nuværende praksis.
Effekten vil kunne vurderes på:
• reduceret vandforbrug pr. hektar
• mindre vandtab under rodzonen (>40 cm)
• forbedret gødningsudnyttelse (højere udbytte pr. kg N)
• ensartet eller forbedret plantevækst
• eventuelt samme eller øget udbytte ved lavere input
Derudover kan jordens fugtprofil følges løbende for at dokumentere, at vandet holdes i den aktive rodzone.
