Viden fra tidligere arrangementer

Den 3. september afholdt vi temamøde om skov på landbrugsjord. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Baggrund og formål

Mødet satte fokus på potentialet for skovrejsning på landbrugsjord i lyset af Den Grønne Treparts mål om 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Formålet i LDI-regi er at fremme innovation nedefra, hvor landmændenes praktiske erfaringer med jordbehandling og markdrift kobles med skovfaglig viden, samt at etablere konkrete temagrupper.

Skoven som afgrøde og dens økonomi

Skov er en flerårig afgrøde (35–100+ år), der rummer en række samtidige værdier:

Træproduktion & marked: Global efterspørgsel på træ forventes tredoblet frem mod 2050.

Sideværdier: Jagtleje, herlighed, øget ejendomsværdi, CO₂-lagring, grundvandsbeskyttelse (BNBO) og konjunkturhugst som likviditetsbuffer i svage høstår.

Sædskifte vs. skov: En 70-årig modelberegning viser, at den akkumulerede likviditet for et Almindeligt sædskifte og en rødgrankultur ender på stort set samme niveau. Med kommende kvælstofkrav og eventuelt køb af kvoter (f.eks. 1.000 kr./ha) kan skov blive det mest rentable valg. Hertil kommer den værdi som jagt- og herlighedsindtægter kan bibringe.

Driftsformål og praksis

Driftsformålet skal fastlægges før etablering, da det styrer artsvalg, tilskud og drift:

Produktion: Fokus på tilvækst, vedkvalitet og aktiv udtynding til flis, emballage og gavntræ.

Herlighed/jagt og natur: Fokus på variation, bryn, vildtvenlige strukturer eller naturlig dynamik.

Optimering af økonomien: Hurtigtvoksende nål (f.eks. Abies grandis) giver tidlig indtægt og klimarobusthed. Billigere etableringsmetoder (såning, naturlig tilgroning) kan vælges ved naturformål. Desuden kan landmanden spare udgifter ved selv at udføre jordbearbejdning og mekanisk renhold med egne markredskaber.

Økonomi, tilskud og skatteforhold

Etableringsomkostninger ved skovrejsning: Grundetablering koster ca. 35.000–45.000 kr./ha. Inkl. 3–5 årlige mekaniske renhold lander totalen på 75.000–95.000 kr./ha på god lerjord.

Tilskud kan bl.a. søges hos SGAV og Klimaskovfonden (ca. 75.500 kr./ha ved almindelig skov, hvor skovdrift er tilladt). For SGAVs tilskudsordning gælder:

• 500 kr./ha: Dækker etablering og pleje de første 8 år.
• 000 kr./ha: Indkomstkompensation for tabt jordværdi. Beløbet kan avancebeskattes (nedskrivning af jordens anskaffelsessum), hvorved skatten udskydes til ejendommen afstås.
• Urørt skov:Avancebeskatning kan ske med 52.000 kr./ha plus 15.000 kr./ha ved tinglysning.
• De 20.000 + 15.000 kr. behandles som en afståelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Udbetaling & støtte: SGAV udbetaler tilskuddet samlet efter én anmodning, mens Klimaskovfonden udbetaler i to rater. Grundbetalingen kan bevares på tilplantede arealer.

Deltagerinput og temagruppeforslag

Pil som vildtafværgning (konkret temagruppe): Massivt vildttryk (krondyr/dåvildt) giver store bideskader. Henrik (pileavler) foreslog energipil som foderbælter/fourageringsmarker langs skovhegn, der trækker vildtet væk fra kulturerne. Idéen undersøges som et afprøvningsprojekt i samarbejde med Agrovi og Teknologisk Institut.

Ånære lavbundsarealer: Udnyttelse af ekstensive, fugtige arealer (f.eks. 70–90 ha) til skov/jagt. Der gives tilskud til fugtig mineraljord (ikke tørvejord), hvor arter som rødel, poppel, ask, eg og pil kan indgå under gældende formkrav.

Jagtlovgivning: Drøftelse af lempeligere afskydningsregler/jagttider (jf. tysk model) for at mindske hegningsomkostninger ved skovrejsning.

Fredskovspligt og fleksibilitet: Tinglysning af fredskov medfører fald i jordværdi, men kravet knytter sig udelukkende til tilskudsordningerne. Egenfinansieret skovrejsning giver frihed til senere at rydde skoven igen.

Næste skridt

Facilitatorerne samler 4–5 interesserede lodsejere til en LDI-temagruppe om pil som vildtafværgning.

Den 28. maj afholdt vi temamøde om efterafgrøder og mellemafgrøder. Her kan du læse om hovedpointerne fra dagen.

Efterafgrøder er ikke kun et lovkrav – de er et værdifuldt dyrkningsværktøj. Det var hovedkonklusionen på det netop afholdte temagruppemøde i regi af Landmandsdrevet Innovation, hvor specialkonsulent Dennis Weigelt Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterede den nyeste viden og forsøgsresultater.

Herunder er de faglige og praktiske hovedpunkter fra mødet til dig, der ikke havde mulighed for at deltage, eller vil have genopfrisket hvad vi diskuterede under mødet.

Efterafgrøden som salgsafgrøde: Fokus på etablering og kvalitet

En afgørende forudsætning for at få fuldt udbytte af efterafgrøder er at prioritere dem på lige fod med salgsafgrøder. Det betyder fokus på etablering, vand, næring og etablering af et godt såbed. Halvhjertede løsninger undergraver efterafgrødens evne til at løse de opgaver, der skal gavne den efterfølgende hovedafgrøde og jordbunden.

Timing: Den gyldne skæringsdato er 10. august

Etableringstidspunktet er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på biomassen. Vækstpotentialet falder drastisk hen over august måned. Forsøg viser, at hvis efterafgrøden ikke kan være i jorden senest omkring 10. august, bør strategien genovervejes, evt. fra såning efter høst til forårsundersåning i dæksæden.

Synergieffekt: Blandinger overgår renbestand

Forsøg fra Aarhus Universitet dokumenterer en markant blandingseffekt. En divers sammensætning af f.eks. rajgræs, vejbred og rødkløver opnår en signifikant højere samlet biomasse, end når arterne dyrkes hver for sig. Arterne supplerer og stimulerer hinandens vækst over og under jorden.

Biomassemål: 100 % jorddække og solid rodudvikling

For at opnå fuld agronomisk effekt skal efterafgrøden sikre et hurtigt, 100 % tæt jorddække i efteråret og producere minimum 1–1,5 ton tørstof pr. hektar i overjordisk biomasse. En kraftig overjordisk vækst afspejler sig direkte i et dybdegående rodsystem, som løsner jorden, forbedrer strukturen (især på tunge lerjorde) og stimulerer jordbiologien.

Gødningsværdi: Kløver leverer op til 100 kg N pr. hektar

Kvælstoffiksering via bælgplanter rummer et enormt økonomisk og dyrkningsmæssigt potentiale. I langvarige eftervirkningsforsøg har rød- og hvidkløver leveret en eftervirkning svarende til op mod 100 kg udnyttet kvælstof pr. hektar til den efterfølgende afgrøde, mens opsamlingsafgrøder som olieræddike og rajgræs primært udmærker sig ved at binde restkvælstof.

Integreret bekæmpelse: Biologisk undertrykkelse af ukrudt

En tæt, veletableret efterafgrøde fungerer som et effektivt biologisk værn mod ukrudt. Forsøg dokumenterer en direkte sammenhæng mellem efterafgrødens dækningsgrad i efteråret og en reduceret ukrudtsbestand. Ved at lukke af for lyset undertrykkes spirende ukrudt fra høst og frem til vinteren.

Forfrugtsværdi: Mellemafgrøder sikrer hvedens tidlige start

Mellemafgrøder før vintersæd kan levere en direkte forfrugtsværdi på cirka 40 kg N. Forsøg viser, at vinterhvede etableret efter mellemafgrøder opnår en markant højere dyrkningssikkerhed og et stabilt udbytte – selv ved et reduceret tilført gødningsniveau tidligt på foråret.

Samsåning: Raps og hvidkløver i tæt partnerskab

Samsåning af vinterraps med 2–4 kg hvidkløver pr. hektar er en afprøvet og stærk metode. Hvidkløveren etablerer sig som en lav underskov under rapsen uden at genere høstarbejdet. Efter høst står kløveren tilbage, dækker jorden og hæmmer effektivt fremspiring af spildraps og ukrudt.

Teknologisk innovation: Brede rækker, droner og båndsprøjtning

Moderne teknikker vinder indpas i arbejdet med efterafgrøder. På mødet blev der drøftet flere innovative løsninger, herunder:

• Undersåning i vinterhvede på 30 cm båndafstand for at give lys til efterafgrøden.
• Båndsprøjtning i rækkesået raps som resistensbryder mod græsukrudt.
• Dronespredning af olieræddike før høst (inden 20. juli) som etableringsmetode til mellemafgrøder.

Erfaringsudveksling: Praktisk viden flytter grænserne

De mest robuste løsninger findes i krydsfeltet mellem forsøg og praktisk erfaring på bedrifterne. Uanset om det gælder succeser med nye blandinger eller værdifulde erfaringer fra fejlslagne etableringer, flytter vi os hurtigst, når vi deler resultaterne landmand til landmand. Det er det centrale formål med vores temagrupper.

Pointer fra temamødet, som blev afholdt den 11. marts 2026.

• Mange nyttedyr har en udbredelsesradius på ca. 70 m. Derfor skal der i et 24 meter system være blomsterstriber i hvert 3. kørespor og i et 36 meter system i hvert andet kørespor.
• Nyttedyr har brug for stabile, uforstyrrede overvintringssteder over flere år.
• Blomsterstriber over 1 meters brede giver levesteder. Dvs. sprøjtespor med bredde mellem 1,5-2 m + lidt udenfor er derfor brugbart.
• Tuegræsser er centrale, da de holder sig oprejste om vinteren, og rødder og hulrum skaber overvintringssteder for løbebiller.
• Kombinér tuegræsset med flerårige blomstrende urter, som kan virke som føde til bestøvere.
• Pil i læbælter eller hegn vil være godt, da den er en vigtig fødekæde for overvintrende insekter.
• Striberne kan etableres i maj, hvor den værste travlhed er overstået.
• Bekæmpelse af ukrudt som tidsler, gråbunke og kvik kan pletsprøjtes på konventionelle brug. På økologiske brug kan man slå 2-3 gange lige før problemukrudt blomstrer.
• En sikker dokumentation kræver langvarige og ressourcetunge forsøg. Afprøvninger under Landmandsdrevet Innovation kan være:
  • At vise praksis herunder etablering, udfordringer (tidsler mv.) og udvikling over tid (så andre landmænd tør kaste sig ud i det.)
  • At dokumentere, at striberne fungerer som levested/overvintringssted.
• Forslag til målinger:
  • Systematisk dokumentation via foto og video af etablering, vegetation over sæsonen, notater om vedligehold (slåning eller kemisk bekæmpelse af tidsler mm.)
  • Emergence traps, dvs. små “telte”/fælder over 0,5–1 m², opsat om vinteren i striben, hvor alt hvad der kommer op af jorden fanges og kan tælles.
  • Evt. simple observationer af skadedyrstryk nær og væk fra striber
• For at få nye ordninger ind i landbrugsstøtten kræves en meget høj accept i landbruget (landmændene skal opleve det som praktisk muligt og positivt) samt dokumentation for, at det ikke “gør ondt” på driften.
• Teknologisk Institut undersøger, om der kan laves en simpel registrering af overvintrende skadedyr som ikke er for omkostningstung.
• Landmænd der laver afprøvningen, kan hvis han har lyst, se om der er forskelle i angrebsgrad af skadedyr i afgrøden tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt i mellem 2 blomsterstriber.
• Landmænd kan, hvis muligt, vurdere, om der er forskelle i udbytte i afgrøde tæt på blomsterstribe kontra afgrøden midt imellem 2 blomsterstriber. Vurdering kan være visuel eller måles nemmere, hvis man har udbyttemåler.

På mødet deltog Bent Rasmussen, specialkonsulent inden for landbrugsnatur og naturpleje, fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, samt Thorsten Pedersen, som er landmand og med i Landmandsdrevet Innovation.