Blomsterstriber med pil til jordbær
Resumé
Om idéen
Blomster/pilestriberne etableres 2 år inden jordbærhøst og tjener tre formål: at opbygge bestande af nyttedyr der begrænser jordbærtæger og andre skadedyr, at skabe læ for den efterfølgende jordbærafgrøde, samt at tilføre landskabet permanent biodiversitet via hjemmehørende vilde blomster.
Blomstervegetationen sås samtidig med pileplantningen og udvikler sig naturligt over de 5 år: de første 2 år blomstrer den under åben himmel, herefter trækker den sig til stribernes yderside efterhånden som pilen lukker beddet. Ved pilens fjernelse efter jordbærcyklussen reetableres systemet i en ny position.
Der forventes følgende effekt af pile/blomsterstriberne:
- Reduceret pres fra jordbærtæger (Lygus rugulipennis) via etablerede populationer af rovtæger, svirrefluer og løbebiller
- Forbedret bestøvning af jordbærmarken via større og mere stabile bestøverpopulationer
- Læ reducerer fordampning og vindbåren sygdomsspredning i jordbærmarken
- Positiv effekt på jordbiologien: pilens rodaktivitet efterlader et mikrobiologisk aktivt jordfællesskab
- Landskabsæstetisk og markedsføringsmæssig værdi for jordbærmarken
Afprøvningen er baseret på denne ide, som du kan se ved at klikke her: Blomsterstriber i jordbær til bekæmpelse af skadedyr
Interesseret i at lave denne afprøvning i på din mark? Skriv til forsoeg@landmandsdrevet.dk.
Hvad tester vi?
Blomster og pilestriber på 1,8 meters bredde etableres året før der plantes jordbær, dvs. to år før jordbærhøst. I striberne sås en blomsterblanding, hvor der samme dag plantes 2 rækker pil i midten af striben (60 cm mellem pilerækken og 4 stiklinger per meter pr række), for at sikre god læeffekt allerede år 2.
Det dokumenteres hvordan etableringen forløber, kan ukrudtet holdes væk? Via fotos og evt. video dokumenteres blomster/pilestibernes vegetation i sæsonen.
Desuden laves der visuelle bedømmelser af skadedyr, ses der færre skadedyr tæt på striberne end midt imellem striber i den vårbyg pile/blomsterstriberne er etableret i?
Nyttedyrene skal have tid til at etablere sig, derfor følges blomster/pilestriberne også i 2027. Der arbejdes på at finde en simpel metode til dokumentation af de biologiske effekter, så vi kan dokumentere at striberne virker som “vugger” for nyttedyr.
Er du interesseret i at deltage i afprøvningen?
Er du tilmeldt Landmandsdrevet Innovation?
Tak for din interesse.
Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.