Idéen
Skimmel i kartofler kan i mange tilfælde spores tilbage til flere smittekilder, herunder spildplanter samt nærliggende økologiske kartoffelmarker, hvor der ikke foretages kemisk bekæmpelse.I den beskrevne situation optræder de første skimmelangreb typisk i august, mens optagning først finder sted i oktober. Det betyder, at afgrøden er udsat for et højt smittetryk over en længere periode, hvilket kan medføre betydelige udbyttetab og forringet kvalitet. Men samtidig betyder det også mere brug af pesticid, når kartoflerne bliver angrebet af skimmel.Bør der ses nærmere på lovgivningen på området? Konventionelle producenter er underlagt strenge krav om at undgå afdrift til økologiske arealer ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Omvendt kan der rejses spørgsmål ved, om der i tilstrækkelig grad tages højde for den smittespredning, der kan ske fra ubehandlede økologiske kartoffelmarker til nærliggende konventionelle kartoffelmarker, særligt i forhold til kartoffelskimmel.På den baggrund vil det være relevant at undersøge smittetrykket fra forskellige smittekilder. Det gælder dels smittetrykket fra spildkartofler/spildplanter til en dyrket kartoffelmark, dels smittetrykket fra nærliggende kartoffelmarker – herunder både økologiske og konventionelle marker – for at vurdere deres relative betydning for sygdomsudviklingen i marken.
Hvad løser idéen?
Skimmelsvamp koster millioner for kartoffelavlerne
