Dine idéer kan blive nøglen til fremtidens landbrug

Landsmandsdrevet Innovation gør landmænds praksis-erfaringer fra marken til drivkraft for udviklingen. Landmændenes idéer skal udbredes i et samarbejde på tværs af erhvervet, fortæller projektleder Henrik Kruse Rasmussen.

Blandt de danske landmænd ligger der et stort potentiale for forandring og venter på at blive afprøvet. Et potentiale, der i dag bliver begrænset til evaluering i mindre grupper og drøftelser med naboen, men langt fra bliver forløst og udbredt til gavn for klima, fødevareproduktion og landbruget. Derfor skal landmændenes erfaringer og idéer til planteavl nu samles og testes for at skabe forandring.

Det er tanken bag projektet ”Landmandrevet Innovation,” som DTI – Teknologisk Institut og Agrovi har fået bevilget 23 mio. kroner af Novo Nordisk Fonden til at udføre fra 2025-2027.

”Som landmand har man sin hverdag i marken og har den praksisnære viden om, hvordan man bedst driver sin gård. Men der er en risiko for, at noget af landmændenes viden og ikke mindst nogle idéer går tabt i dag, fordi landbruget bredt set har manglet et setup til at håndtere de tiltag, der kommer fra landmændene,” fortæller Henrik Kruse Rasmussen.

Viden fra marken

Han er i dag på markvandring lidt uden for Hillerød, hvor der som på mange andre marker landet over fra foråret 2026 kan blive testet idéer, som landmænd har fundet på i forbindelse med projektet. 51-årige Henrik Kruse Rasmussen er projektkonsulent hos Agrovi og projektleder for Landmandsdrevet Innovation – et projekt, der blandt andet er inspireret af den engelske Innovative Farmers UK.

Han fortæller, at målet er at omsætte praktisk erfaring til veldokumenterede resultater, der kan gavne hele erhvervet og udbrede landmændenes viden og idéer til nye, bæredygtige metoder.

”Det skal ikke forstås som, at landmænd nu skal opfinde den dybe tallerken, men at deres erfaringer fra marken lettere kan bredes ud, og det kan både være i mindre skala med små dagligdagstiltag eller ende med større forandringer i den måde, man tænker planteavl på,” siger han og skuer ud over novembermarken, der står flot med blomstrende efterafgrøder.

”Projektet går ikke ud på, at vi skal fortælle landmændene hvad de skal gøre – tværtimod. Danske landmænd har altid været fantastisk dygtige til at udvikle nye løsninger. Ambitionen med projektet er derfor at understøtte den viden og idérigdom, der er i forvejen,” siger han.

Idéer vokser lokalt

Projektet er baseret på bottom-up-tankegang, hvor deltagerne bliver organiseret i mindre innovationsgrupper, som sammen finder på idéer, som de skal teste med faglig opbakning, koordinering og sparring fra eksperter og rådgivere. Innovationsgrupperne skal drives af innovationsfacilitatorer fra regionale rådgivningscentre på tværs af landet.

Desuden skal den viden, projektet samler, formidles til resten af landbruget, vidensinstitutioner og dem, der ellers kunne være interesserede, fortæller Henrik Kruse.

”Normalt er det omvendt, at forskning, viden og idéer kommer oppefra, men her er det landmændenes erfaring, der får lov til at leve og blive løftestang for en positiv udvikling. På den måde skal projektet være et supplement til den måde, tingene er på i dag. Det er spændende, ikke mindst at det sker i samarbejde på tværs af branchen,” siger han.

Det får landmanden ud af at deltage

Danske planteavlere kan deltage i projektet, og ved de mere omfattende forsøg er der mulighed for, at projektet kan finansiere forsøgsudstyr, analyser og i nogle tilfælde også en kompensation for en del af den tid, landmændene skal bruge på at indsamle data.

”Som landmand er det her en mulighed for at spare med kollegaer, indsamle den nyeste viden og finde et sted at teste sine idéer med hjælp fra fageksperter. Det er en unik mulighed for at få hjælp til at arbejde med at finde løsninger på de udfordringer, som man står over for i marken,” siger Henrik Kruse.

Nyt input til innovationskæden

Målet er at nå ud til så mange landmænd som muligt, og de første informationsmøder, hvor man kan høre mere om projektet, afholdes allerede i december. På landmandsddrevet.dk kan man læse mere om projektet og tilmelde sig.

”Meningen er, at vi skal skabe nye samarbejder på tværs i landbruget, der skal føde nye idéer til innovationskæden. Det er ikke et alternativ til noget eksisterende, men et supplement, som forhåbentlig kommer til at gavne værdikæden for innovation i landbruget. Vi kender jo landmænd som initiativrige, så det skal blive godt at se de nye idéer i gang allerede til foråret,” siger han.

Hvem kan deltage, og hvordan bliver man en del af projektet?

• Danske planteavlere kan deltage og skrive sig op til at få information om projektet på Landmandsdrevet.dk.
• De første informationsmøder afholdes til december, og netværkene starter til januar.
• Landmændene arbejder i innovationsgrupper, hvor de sammen med rådgivere og eksperter udvikler, afprøver og dokumenterer deres idéer på forskellige forsøgsniveauer – fra enkle praktiske forsøg til mere avancerede tests.
• Innovationsgrupperne skal drives af innovationsfacilitatorer fra regionale rådgivningscentre på tværs af landet.
• Forsøgsresultater deles løbende via markvandringer, netværksmøder og på Landmandsdrevet.dk, så flest mulige kan få glæde af erfaringerne.