Kernen i idéen er at udnytte nyttedyrs naturlige udbredelsesradius, som typisk er omkring 70 meter. For at dække hele marken effektivt, integreres blomsterstriberne i faste kørespor:

• 24 meter system: Blomsterstriber i hvert 3. kørespor.
• 36 meter system: Blomsterstriber i hvert 2. kørespor.

At anvende faste kørespor til etablering af blomsterstiber betyder, at de etableres i den del af marken, hvor man i forvejen ikke høster topudbytter.

En sikker dokumentation af nyttedyr i blomsterstriber kræver langvarige og ressourcetunge forsøg, men afprøvningerne under Landmandsdrevet Innovation kan medvirke til:

1. At vise praksis herunder etablering, udfordringer (tidsler mv) og udvikling over tid.
2. At få en indikation af om blomsterstriberne i de faste kørespor kan fungere som levested/overvintringssted for nyttedyrene, så de på sigt kan blive et virkemiddel i landbrugsstøtten.

Hvorfor netop denne sammensætning? Mange nyttedyr mangler stabile, uforstyrrede steder at overvintre. Derfor skal blomsterstriben være fastliggende og bestå af:

• Tuegræsser: De holder sig oprejste om vinteren og skaber de nødvendige hulrum og rødder, hvor løbebiller kan overvintre.
• Flerårige urter: Sikrer føde til bestøvere over en lang sæson.

Striberne etableres i maj, når forårstravlheden har lagt sig og skal i etableringsåret vedligeholdes via pletsprøjtning (konventionel) eller rettidig afpudsning (økologisk) for at holde problemukrudt som tidsler nede.

Nyttedyrene skal have tid til at etablere sig, derfor følges blomsterstriberne også i 2027.

Afprøvningen kommer fra idéen: Insekt Step Stone, som du kan læse om her

Gennem Landmandsdrevet Innovation tester vi, hvordan løsningen passer ind i en travl hverdag på traktoren. Landmændene i afprøver og dokumenterer følgende:

• Praktisk etablering og drift: Vi afprøver, hvordan striberne i sprøjtesporene fungerer i praksis. Kan ukrudt som tidsler og kvik holdes nede med pletsprøjtning eller rettidig afpudsning, så striberne forbliver en ressource og ikke en belastning?
• Observation af skadedyrs- og udbytteforskel: Landmanden vurderer med egne øjne og maskiner, om der er en mærkbar forskel på afgrøden. Vi sammenligner områder tæt på blomsterstriberne med områder midt imellem dem for at se på:
  • Angrebsgrad: Er der færre skadedyr tæt på nyttedyrenes “base”?
  • Udbytte: Giver naboskabet til striberne en positiv effekt på høsten? (Vurderes visuelt eller via mejetærskerens udbyttemåler).
• Systematisk erfaringsdeling: Via fotos, video og løbende notater dokumenterer landmændene vegetationens udvikling over hele sæsonen.
• Desuden arbejdes der på at finde en simpel metode til dokumentation af de biologiske effekter, så vi kan dokumentere at striberne virker som “vugger” for nyttedyr.